06/05-13
-
Pressemeddelelse
Jon Krakauer
Op i det blå
Den 29. maj er det 60 år siden Mount Everest blev besteget første gang og i den anledning genudgiver L&R nu Jon Krakauers anmelderroste dramadokumentariske skildring af den katastrofale bestigning 10. maj 1996, hvor 12 mennesker omkom.
Drømmen om at nå toppen af Mount Everest og få den store, livsfarlige oplevelse er stærk hos mange mennesker. Og nogle er villige til at betale store beløb for at nå deres drømmes mål - drømme der kan blive til mareridt, hvis ulykken slår ned.
Op i det blå er beretningen om et katastrofalt topforsøg den 10. maj 1996, der sendte chokbølger gennem de internationale medier. Jon Krakauer, der selv var med den dag, fortæller om alle tragediens faser: rivaliseringen mellem guiderne, de mange misforståelser, medieshowet, og ikke mindst den uforberedte turists hjælpeløshed.
Bogen udkom første gang på dansk i 1998. Den er oversat til 25 sprog og solgt i mere end 3,6 millioner eksemplarer. Anmelderne skrev ved udgivelsen:
"Krakauer serverer på ingen måde en rar fortælling, men den er formidabelt fortalt og derfor umulig at lægge fra sig". - Carsten Andersen, Politiken
"Fremragende dramadokumentarisk skildring af den skæbnesvangre bestigning af Mount Everest i maj 1996, hvor 12 mennesker døde". - Jens Andersen, Berlingske Tidende
Fakta om bogen
Titel: Op i det blå
Forfatter: Jon Krakauer
Oversættelse: Jesper Klint Kistorp
Omfang: 303 sider
Pris: 249,95 kr.
Pris: 129 Kr.
Udkommer: 9. maj 2013
Fakta om e-bogen
Udkommer fredag den 9. maj 2013
MATERIALE: Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk. For yderligere information kontakt pressekoordinator Dennis Andersen på e-mail: dennis.andersen@lindhardtogringhof.dk eller telefon: 36 15 67 45 eller mobil: 21 73 49 20.
Relevant information
http://www.lindhardtogringhof.dk/