Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/03-17   -   Pressemeddelelse

Hver Lion hjælper 70 mennesker



Det sker f.eks. gennem indsamling af briller eller penge til mæslingevaccinationer, nye nethinder, katastrofehjælp og... Det var et af de budskaber, som Lions int. præsident Bob Corlew kom med under sit møde med danske Lions i Kolding i søndags. Derfor slog han også til lyd for, at Lions hele tiden forsøger at få fat i nye Lions, så vi kan at hjælpe ekstra 70 mennesker her og i hele verden.

Og det er der sandelig brug for. Tag fx blindhed som følge af dårligt vand, sygdom og underernæring. Her kører Lions f.eks. synsklinikker i Afrika, skaffer penge til øjenoperationer , udleverer indsamlede briller mv. Vaccinationer mod mæslinger, der slår 400 børn ihjel om dagen i de fattige lande. Hjælp mod sult og hungersnød, som vi desværre ser nok af på tv i disse dage. Bob Corlew pegede på, at selv i højtudviklede lande er der mennesker - specielt børn og ældre - som går sultne i seng.

Lions Danmark havde inviteret alle Lions medlemmer til at møde den internationale præsident på KUC i Kolding. Bob Corlew kommer fra en Lions klub tæt på Nashville og var på et 3 dages besøg i Danmark.

Han fortalte om Lions internationale arbejde, bl.a. at vi nu har over 1.4 mio frivillige Lions ildsjæle rundt om i verden, og som i perioden med fejring af Lions 100 års jubilæum indtil nu har hjulpet 139 mio. mennesker. Præsidenten håbede på, at Lions når at gavne 200 mio. inden 100 året er omme.

Danske Lions vil hjælpe 435.000 mennesker

Landsformanden i Danmark John Jagd supplerede med de danske tal. Her har Lions sat et mål for jubilæumsperioden for antal gavnede på 435.000 mennesker eller 73 for hvert danske Lions medlem - et ganske højt mål.

Den internationale præsident kom også ind på nye initiativer. I Lions organisationen er der tanker om større projekter inden for diabetes, syn og kræft. Diabetes er og bliver en af de helt store folkesygdomme, også i de mindre udviklede lande, hvor der ikke findes lægehjælp til at få konstateret sygdommen i tide.

Bob Corlew sluttede indlægget med at rose hver enkelt dansk lionsmedlem for sit store arbejde i den lokale klub. -" Det er deres arbejde, som gør Lions til en af de største frivillige humanitære organisationer i verden.", sluttede præsidenten. - "og med 70 hjulpne pr. medlem, så gør hver Lions et uvurderlig stykke hjælpearbejde".

Lions klubberne i Danmark fejrer med lokale arrangementer i hele 2017, at det er 100 år siden, at Lions organisationen blev grundlagt. I dag er det en af verdens største frivillige international e humanitære organisationer. Officielt bliver det fejret med reception på Københavns Rådhus på stiftelsesdagen 7. juni.


Relevant information

Stor ros: Hver Lions hjælper 70 mennesker
www.lions.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Lions Danmark
Vesterballevej 5
7000 Fredericia, Danmark

  +45 24 99 93 10
  +45 48 25 56 34

http://www.lions.dk

Modtag nyheder fra Lions Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire