Få dit eget presserum

Modtag nyheder fra os
11-08-17  -   Pressemeddelelse

Også hjælp til social indsats efter tsunamien



Lions Katastrofehjælp bevilger 100.000 til de berørte efter tsunamien i Grønland. Pengene skal gå til sociale projekter for de ramte.

Et jordskælv med en styrke på cirka 4,0 på richterskalaen ramte den 16. juni Grønland 30 kilometer nord for bygderne Nuugaatsiaq og Illorsouit. Jordskælvet udløste en tsunami, der oversvømmede området og skabte store ødelæggelser. Fire mennesker omkom, og huse blev revet væk eller beskadiget af vandmasserne.

Det er efterfølgende besluttet ikke at genopbygge bygderne, men derimod finde alternative løsninger på genhusning og sikre, at tabte både og fangstudstyr bliver erstattet.

Desuden er der behov for en social indsats. Mange lever under kummerlige forhold, der påvirker dem psykisk og derfor også har behov for hjælp på forskellig vis. Der arbejdes med et projekt, hvor der kan skabes lidt adspredelse i hverdagen.

Lions Katastrofehjælp har besluttet at donere 100.000 kr. til dette projekt.
Hjælpen koordineres gennem 'Danske Lions Klubbers Grønlandsudvalg', der via sit netværk har gode kontakter til såvel det offentlige samt de lokale Lions klubber i Grønland.

Yderligere oplysninger fås hos Steen Rummenhoff, Katastrofehjælpen
mobil 21 39 29 98 eller mail khf.md@lions.dk

Tekst til billede
Hvor smuk Grønlands natur end er - kan den modsat også være livstruende


Billeder


Pressekontakt

Steen Rummenhoff
Formand Lions Danmarks Katastrofehjælp
  +45 21 39 29 98

Virksomheden

Lions Danmark
Københavnsvej 19
3400 Hillerød, Danmark

  +45 24 99 93 10
  +45 24 99 93 10

http://www.lions.dk

Modtag nyheder fra Lions Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

Om MyPressWire