Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/11-17   -   Pressemeddelelse

Lions Danmark formidler verdensaftale



På verdens diabetes dag den 14. november indgår Lions International partnerskab med The World Diabetes Foundation (WDF).

Den internationale præsident i Lions besøger hvert år de fleste af de 208 lande, hvor der findes Lions klubber. I starten af oktober kom Naresh Aggarwal fra Delhi til København, hvor der bl.a. var indlagt et virksomhedsbesøg hos Novo. Besøget var planlagt, da Lions International fremover sætter fokus på diabetes, især i 3. verdens lande.

Under Novo-besøget faldt talen på The World Diabetes Foundation (WDF), der ligger i København. Pludselig fik ledelsen i Lions Danmark travlt. Kunne der arrangeres et møde med WDF? To timer senere sad Naresh Aggarwal og ledelsen af Lions Danmark på WDF´s kontor, og resultat blev en hensigtserklæring om at danne et partnerskab fremover. Denne aftale er nu endelig konfirmeret under et møde i Indien på verdens diabetes dag.

"Det er en rigtig win-win situation," siger Jimmy Nonbo, guvernørrådsformand for Lions Danmark "Dels at vi fik formidlet en aftale for en rigtig god sag , dels at vi i Danmark pludselig medvirkede til at grundlægge en verdensaftale. Det er der sandelig brug for."
Antallet af diabetes ramte stiger eksplosivt verden over. Verdens sundhedsorganisation WHO har anslået, at over 422 mio. mennesker har diabetes i dag, og at tallet i 2040 vil være 642 mio. Diabetes giver som bekendt mange følgesygdomme fx hjertestop, nyresvigt, amputation af ben og ikke mindst blindhed.

Lions International har derfor besluttet at starte et program for at øge kendskab til og uddannelse om diabetes, opdagelse af diabetes, kontrol og forskning. Siden starten for 100 år siden har blindhed og nedsat syn været et fokusområde for Lions. Tænk bare på introduktionen af den hvide stok, uddannelse af førerhunde og vaccinationer mod mæslinger, hvor en stor følgesygdom er blindhed.

The World Diabetes Foundation (WDF) er en uafhængig fond, der er etableret for at forhindre og behandle diabetes i 3. verdens lande. WDF etablerer partnerskaber og programmer som en katalysator til at hjælpe andre med at gøre mere.
WDF arbejder for at uddanne og fremme kendskab til diabetes samt pleje og lindring for de diabetes ramte verden over.
"Med Lions hidtidige arbejde i den 3. verden rammer WDFs formål plet i forhold til vores formål," slutter Jimmy Nonbo, "Derfor forventer vi meget af det kommende samarbejde og der er nok at tage fat på med kommende 642 mio. diabetes tilfælde".

Yderligere oplysninger fås hos guvernørrådsformand Jimmy Nonbo på 3011 2887- grf.md@lions.dk eller redaktør Svend Due Mikkelsen på 25 17 01 24
Billedtekst til aftaleindgåelsen: Lions International and World Diabetes Foundation underskriver aftale, Lions internationale President Aggarwal (tv) and Dr Kapur from WDF.

Relevant information

Lions indgår partnerskab med World Diabetes Foundation
www.lions.dk

Verdens organisation for diabetes - 3. verdens lande
www.worlddiabetesfoundation.org


Billeder


Pressekontakt


Firma

Lions Danmark
Vesterballevej 5
7000 Fredericia, Danmark

  +45 24 99 93 10
  +45 48 25 56 34

http://www.lions.dk

Modtag nyheder fra Lions Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire