Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/06-19   -   Pressemeddelelse

Husk brillerne på valgdagen

Traditionen tro samler rigtig mange Lions klubber briller ind ved valgstederne. Her vil der stå en boks, hvor vælgerne kan aflevere deres brugte briller. Derfor opfordrer vi til, at man kontakter sin lokale Lions klub og hører, på hvilke valgsteder den samler briller ind.

Vælger lånte et brugt par briller

Ved valgene i 2017 kom en vælger hen til stemmebordet og spurgte, om han lige måtte låne en af de indsamlede briller, for han havde glemt sine egne. Det fik han selvfølgelig lov til, stemte og afleverede brillerne igen. Jo, der er brug for de indsamlede briller!

Rekord ved kommunalvalget

Danske Lions klubber havde en forrygende brilleindsamling ved kommunal- og regionsvalget i 2017. Lions indsamlede 55.000 par brugte briller, svarende til indbyggertallet i Vejle. Et resultat som alle, der afleverede brugte briller, kunne være yderst stolte af. Flere klubber samlede også ind til Europavalget, men her har vi endnu ikke resultatet.

Sådan klargøres brillerne

De indsamlede briller renses og opmåles samt pakkes i plastposer, så de er klar til udlevering i et udviklingsland. Her vil Lions fagfolk eller samarbejdspartnere uddele brillerne til mennesker, der har brug for briller med de netop opmålte styrker. Brillerne klargøres på tre danske produktionsskoler, nemlig i Nykøbing Falster, Rødekro og Aalborg.

Slår vi rekorden

"Det er dejligt at opleve en stor opbakning til vores brilleindsamlinger," siger Jette Søndergaard, Lions Danmarks landskoordinator på brilleindsamlingen. "Vi har aldrig ramt så højt et tal ved en valghandling før, som i 2017, og det kunne jo være dejligt at slå den rekord”.

Lions har siden starten for 100 år siden været de blindes riddere. Tænk blot på den hvide stok, uddannelse af førerhunde, mobile øjenklinikker i 3. verdens lande, hornhindebank - alle indsatser som Lions har været hovedmedvirkende til.

Da omkring to tredjedele af danskerne bruger briller, ofte med levetid på under 4 år, vil der også være briller at indsamle ved de kommende to valg.

Se mere på lions.dk eller kontakt Jette Søndergaard på mobil 51360167 eller aktd.md@lions.dk.

Billeder


Pressekontakt


Firma

Lions Danmark
Vesterballevej 5
7000 Fredericia, Danmark

  +45 24 99 93 10
  +45 48 25 56 34

http://www.lions.dk

Modtag nyheder fra Lions Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater