29/11-13
-
Pressemeddelelse
Danske Lions Klubber giver 1 million til Fillippinerne
Danske Lions Klubbers Katastrofehjælp forhøjer hjælpen til Filippinerne med kr. 500.000 til i alt 1 million kr., og hjælpeindsatsen bruges direkte og uden administrationsomkostninger.
Katastrofen på Filippinerne har et betydeligt større omfang end først antaget. Tyfonen Haiyans omfattende hærgen har ødelagt alt i katastrofeområdet, og endnu flere end først antaget har behov for mad, vand, lægehjælp samt tag over hovedet. Derfor har Danske Lions Klubbers Katastrofehjælp besluttet at yde i alt 1 million kr. til hjælp i Filippinerne.
Kr. 750.000 overføres direkte til Lions Klubberne i Filippinerne og anvendes til akut nødhjælp via de 380 Lions klubber på øerne.Kr. 250.000 overføres til Læger Uden Grænser' s arbejde i Filippinerne. Beløbet anvendes bl.a. til oppustelige hospitaler.
Oppustelige hospitaler til Tacloban
Et oppusteligt hospital, der er særligt udviklet til at blive brugt efter naturkatastrofer, bliver rammen om Læger uden Grænser nødhjælpsindsats i byen Tacloban. Logistikere fra Læger uden Grænser har opsat et oppusteligt hospital ved Bethany Hospital ved den ødelagte kyststrækning i byen Tacloban, som er blandt de hårdest ramte af tyfonen i Filippinerne. Desuden er der etableret 11 hospitaler andre steder på øerne.
Et oppusteligt hospital består af fire oppustelige telte, på hver 100 m2 og et mindre telte på 45 m2, der rummer operationsstuen. Hospitalet kommer til at huse en skadestue, afdeling for sårbehandling, et apotek samt 45 sendepladser.
De medicinske hold med base i hospitalet sigter på at kunne støtte de få hospitaler i Tacloban, der stadig fungerer og overtage arbejdet for nogle af de første katastrofehold.
Den første akutte fase er ovre, og fremover forventer man hovedsageligt at behandle folk med almindelige sygdomme og lidelser, relateret til den meget begrænsede adgang til sundhed, for eksempel komplicerede fødsler og mennesker med kroniske lidelser. Målet er at støtte sundhedssystemet, indtil det kan vende tilbage til normal igen.
Læger uden Grænsers oppustelige hospital blev udviklet, så organisationens nødhjælpshold kan rykke hurtigt ud til naturkatastrofer. Det betyder, at man på kort tid er i stand til at tilbyde medicinsk hjælp af høj kvalitet, mens ødelagte sundhedsfaciliteter bliver genopbygget.
Også Lions donation i oktober
Katastrofehjælpens egenkapital har i alt anvendt 1,5 mio. kr. til henholdsvis Syrien og Filippinerne. Hjælpen til Syrien gik til:
"Mor og barn sundhedsprojekt" i Irbid-provinsen for syriske flygtninge.
Den 10. oktober bevilgede Katastrofehjælpen ½ million til syriske flygtninge i Jordan.
Danske Lions Klubbers Katastrofehjælp er i samarbejde med "Læger Uden Grænser" indgået i et nyt projekt i Jordan. Det er et "Mor og barn sundhedsprojekt" i Irbid-provinsen i Jordan for syriske flygtninge, der bor uden for flygtningelejren Zaatari hvor der er et akut behov for hjælp.
På daværende tidspunkt er der mere end 500.000 syriske flygtninge i Jordan. Omkring 120.000 bor i den store flygtningelejr Zaatari. Den resterende del af de syriske flygtninge befinder sig udenfor lejren i Irbid-provinsen. Adgangen til livsvigtige sundhedsydelser og lægehjælp er stærkt begrænset, fordi det jordanske sundhedssystem er overbelastet.
Konsekvenserne af manglende sundhedstilbud i Irbid-provinsen er blandt andet, at gravide kvinder ikke har mulighed for at få hjælp til fødslerne eller for at modtage behandling ved komplikationer. Det udækkede behov betyder også, at nyfødte børn ikke kan blive diagnosticeret eller behandlet for livstruende lidelser, som ellers le kan behandles.
Læger Uden Grænser har etableret et særligt tilbud til gravide kvinder og nyfødte spædbørn, hvor de åbner en pædiatrisk klinik og en sengeafdeling, en barselsafdeling og neonatal-afdeling samt en mor-barn klinik for at dække paletten af behov relateret til gravide kvinder og børn. Klinikken er afgørende for at forhindre og mindske dødeligheden blandt gravide og børn.
Danske Lions Klubbers Katastrofehjælp
Danske Lions Klubbers Katastrofehjælp får stillet midler til rådighed af de lokale danske Lionsklubber til at yde hjælp ved katastrofer og nødsituationer her og i udlandet. Lions Katastrofehjælp har eksisteret i over 39 år, hvor der i alt er doneret knap 30 millioner kroner. Læs mere på www.lions.dk/Her støtter vi.
Firma
Lions Danmark
Vesterballevej 5
7000 Fredericia,
Danmark
+45 24 99 93 10
+45 48 25 56 34
http://www.lions.dk