Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/06-14   -   Pressemeddelelse

Presseinvitation: Årets Lions Pris overrækkes af HKH Prinsgemalen på Fredensborg

Prisen overrækkes mandag, den 23. juni 2014 kl. 11.30 af Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen på Fredensborg Slot. NB! Evt. deltagelse skal tilmeldes senest d. 20. juni kl. 12. Send mail til flemminghoj@sol.dk eller sms til 24272039 med navn, media, mail og tlf.nr. De tilmeldte pressedeltagere skal møde min. 20 min. før ved indgang blå port, hvor hoffet vil anvise lokaler mv.

Der er i år to prismodtagere, nemlig Dansk Blindesamfund og Foreningen
Hjernebarnet. Information om donationerne på i alt 655.000 dkr. vil tilgå pressen i god tid til offentliggørelse lige efter overrækkelsen.

Lions Pris er en pris, som uddeles som støtte til enkeltperson(er), institution(er) og lignende for derved at bidrage til fremme af forsknings- og/eller udviklingsarbejder af medicinsk, kulturel og social art på nationalt plan til fremme af levevilkårene for danske borgere.

De enkelte Lionsklubber i Danmark kommer med forslag til modtagere af Lions Pris, ligesom det er bidrag fra klubberne, der er grundlaget for prisen.

Lions Pris uddeles hvert år i juni måned af Lions Danmarks protektor HKH Prinsgemalen. Igennem 25 år har Lions Pris uddelt næsten 10 mill. dkr. Læs mere om prisen og tidligere uddelinger på www.lions.dk/Lionspris.

Yderligere oplysninger om pristildelingen fås hos formanden for Lions Pris Udvalget.

Kurt Korsbæk, formand

Lions Pris Udvalget
Kurt Korsbæk, Gravmosevej 13, 8600 Silkeborg
Tlf. 86 83 61 99, mobil 20 28 11 33, mail: kumik@email.dk

Med venlig hilsen

Flemming Høj Sørensen
Presseansvarlig for Lions Danmark
M: 24 27 20 39 , E-Mail: prd.md@lions.dk - www.lions.dk

Relevant information

Lions Prisen 2014 uddeles på Fredensborg
http://www.lions.dk/lionspris_gen


Pressekontakt


Firma

Lions Danmark
Vesterballevej 5
7000 Fredericia, Danmark

  +45 24 99 93 10
  +45 48 25 56 34

http://www.lions.dk

Modtag nyheder fra Lions Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire