Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/12-14   -   Pressemeddelelse

Lions i Danmark giver 1 million til bekæmpelse af ebola



Bl.a. til at skabe omsorg og tryghed for de mange forældreløse børn efter ebolaramte

Ebola-udbruddet i Vestafrika har udviklet sig til en af vor tids værste katastrofer, og derfor har Lions i Danmark besluttet at give 1 million kroner til bekæmpelse af den frygtede sygdom.

Over 5000 mennesker er allerede omkommet. Børnene er ekstremt udsatte, og de risikerer at blive forældreløse, hvis familien bliver ofre for ebola.

- Vi forsøger efter bedste evne at dække hele spektret, udtaler Steen Rummenhoff, formand for Lions Klubbernes Katastrofehjælp, - lige fra oplysningskampagne, behandling, forebyggelse, hjælpepakker og til omsorg for de efterladte børn, da alle opgaver er særdeles vigtige at løse under den forfærdelig epidemi.

Donationen formidles gennem Læger uden Grænser der får 500.000 kroner samt UNICEF og Masanga Hospital i Sierra Leone, der har været støttet af Lions Danmark gennem de sidste 9 år, får hver 250.000 kroner.

Pengene skal bruges til at hjælpe familier med at beskytte sig, gennemføre oplysningskampagner, etablere beredskab samt skabe omsorg og tryghed for efterladte børn

Læger uden Grænser driver seks ebola-behandlingscentre, der tager imod ebolasmittede personer, og personer der udviser symptomer. Ved at isolere smittede personer er det muligt at standse epidemien og forhindre yderligere smitte. Derudover hjælpes de lokale sundhedsmyndigheder i deres indsats.

Unicef` og partnere er aktive for at sikre, at familierne i videst mulig omfang spores og genforenes. I de tilfælde hvor en genforening ikke er mulig, bruges et netværk af plejefamilier til at sikre den basale omsorg for børnene.
Distribution af hjælpepakker med nonfood materialer som tøj, toiletsager, bøger og papir, som kan bruges til at følge uddannelsesprogrammer over radioen, kopper, tallerkner og legetøj.

Masanga Hospitalet i Sierra Leone indretter behandlingscenter samt anskaffer beskyttelsesudstyr til behandling af ebolapatienterne.

- Da Lions tidligere i år gav penge til Ebolabekæmpelse, slutter Steen Rummenhoff, - troede vi, det var noget forbigående, men vi må desværre erkende, at det kun var begyndelsen til noget være. Derfor hjælper vi igen.

Danske Lions Klubbers Katastrofehjælp giver gerne yderligere oplysninger.
Kontakt formand, Steen Rummenhoff på mobil 21 39 29 98.

Danske Lions Klubbers Katastrofehjælp
Danske Lions Klubbers Katastrofehjælp får stillet midler til rådighed af de lokale danske Lionsklubber til at yde hjælp ved katastrofer og nødsituationer her og i udlandet. Lions Katastrofehjælp har siden etableringen i alt doneret omkring 30 millioner kroner. Læs mere på www.lions.dk/Her støtter vi.
Se også Masanga.dk

Billeder


Pressekontakt


Firma

Lions Danmark
Vesterballevej 5
7000 Fredericia, Danmark

  +45 24 99 93 10
  +45 48 25 56 34

http://www.lions.dk

Modtag nyheder fra Lions Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire