20/09-15
-
Pressemeddelelse
Danske Lions Klubber giver ½ million kroner til børn på flugt
Danske Lions Klubbers Katastrofehjælp bevilgede i dag søndag 500.000 kroner, penge som skal hjælpe syriske flygtningebørn i Libanon.
Beløbet doneres gennem en af vores samarbejdspartnere, UNICEF, der allerede har et veletableret programarbejde i Libanon.
De syriske børn går rundt på bare fødder i kulde og sne, og sover i iskolde telte om natten. Det er virkeligheden for tusindvis af syriske flygtningebørn i Libanon, hvor vinteren ofte er ekstremt kold og hård og gør mange børn syge med lungebetændelse og andre følge sygdomme.
Helt konkret vil Lions donation gå til vintertøj (vinterjakke, varme bukser, vandtætte støvler, strømper, handsker, uldhuer og varmt undertøj) herudover ligeledes til at opvarme klasseværelser og daginstitutioner hvor de syriske børn får undervisning og møder hinanden.
Danske Lions Klubbers Katastrofehjælp
Steen Rummenhoff
Danske Lions Klubber KatastrofehjælpDanske Lions Klubbers Katastrofehjælp får stillet midler til rådighed af de lokale danske Lions klubber til at yde hjælp ved katastrofer og nødsituationer her i landet og i udlandet. Lions Katastrofehjælp har siden etableringen i 1974 i alt doneret 31 millioner kroner.
Læs mere på www.lions.dk/Her støtter vi.
Formand er Steen Rummenhoff, Lions Frederikssund, mobil 2139 2998.
Firma
Lions Danmark
Vesterballevej 5
7000 Fredericia,
Danmark
+45 24 99 93 10
+45 48 25 56 34
http://www.lions.dk