05/07-11
-
Pressemeddelelse
Gå for en hund
SERVICEHUNDE TIL HANDICAPPEDE
- Hunde til glæde og gavn
STH inviterer til Dog-a-thon "Gå for en hund..."
Søndag 4. september 2011 kl. 13 - 17
I STH - Servicehunde til Handicappede - ønsker vi at gentage de senere års succeser og inviterer til Dog-a-thon, hvor alle interesserede kan gå en tur i Dyrehaven og samtidig støtte en god sag. Adgangsbilletten købes gennem Billetnet.
Ved start udleveres lidt forsyninger bl.a. frugt og vand til turen, der er også mulighed for at købe the / kaffe og kage - i år har vi desværre ikke mulighed for at sælge sand-wiches.
Inden afgang er der en let opvarmning til turen. Ruten er på ca. 5 km og starter ved Dyrehavsbakkens P-plads og går ad Peter Liepsvej, Kristiansholmsvej til Eremitageslottet, hvor der holdes en pause. Derefter går ruten ad Sdr. Eremitagevej, Chausseen og tilbage til P-pladsen.
Efter turen er der mulighed for hyggeligt samvær samt opvisning med servicehunde og -brugere, der viser nogle af hundenes mange funktioner i dagligdagen.
Praktiske oplysninger
- Tilmelding ER nødvendig - tilmelding og deltagerbetaling sker forud fra 1. juli via Billetnet på www.billetnet.dk.
- Prisen for voksne er 100 kr. pr. person, børn under 14 år deltager gratis under ledsagelse af en voksen.
- Mødested Dyrehavsbakkens Parkeringsplads i Klampenborg, søndag 4. september kl. 13.00, der vil være skiltning.
- Ved start og mål er der opstillet toiletter. Ved Eremitageslottet findes et rimeligt anvendeligt handicaptoilet.
- Der vil være hjælpere tilstede under hele ruten.
- Alle med interesse for sagen er velkomne - med eller uden hund.
- Hunde skal dog under hele arrangementet føres i snor.
Vi glæder os til et stort fremmøde og godt humør igen i år !
Relevant information
http://
Firma
ll@skrivebureauet.dk
Dronningens Tværgade 37,2
1302 København K,
Danmark
28 83 89 02
28 83 89 02