Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/05-10   -   Pressemeddelelse

Demonstration mod regeringens spareplan præsenteret på Facebook

På en video lagt på Facebook-gruppen 'Nej til nedskæringspakken' indkaldte Harald Børsting, formand for LO, og Bente Sorgenfrey, formand for FTF, her til eftermiddag til demonstration mod regeringens spareplan.

Demonstrationen vil blive afholdt på Christiansborg Slotsplads den 8. juni kl. 16.30

På under to døgn har næsten 40.000 mennesker meldt sig ind i gruppen, der har fungeret som samlingssted for folks utilfredshed med de planlagte nedskæringer i regeringens og Dansk Folkepartis spareplan. Det er væltet ind med historier fra fortvivlede danskere, der enten har svært ved at finde arbejde, eller er afhængige af dagpenge eller børnecheck for at få familiens budget til at hænge sammen.

Derfor var det naturligt, at formændene for LO og FTF - de to hovedorganisationer bag demonstrationen - afslørede datoen for demonstrationen for Facebook-gruppen først.

- Vi har desværre ikke nogen magt til at forhindre, at regeringen og deres beskidte flertal trumfer dette igennem, men vi både kan og vil protestere. Hvis dagpengeperioden halveres, vil mange tusinde mennesker helt miste deres økonomiske fundament. Det er helt tydeligt, at hverken Dansk Folkeparti eller regeringen har den fjerneste anelse om, hvordan det er at være arbejdsløs. Det er svært at søge job, som ikke er der, udtaler Harald Børsting, formand for LO.

Bente Sorgenfrey, formand for FTF, tilføjer: "Uanset hvor hårdt du pisker de arbejdsløse og de svage, så kommer der ikke flere job af det. Danmark bliver nødt til at satse mere på uddannelse og på at skabe nye job. Bedre uddannelser til de unge, bedre uddannelser til de arbejdsløse og bedre efteruddannelser. Desværre lægger pakken op til at gøre det modsatte. Men vi kommer altid gerne, hvis regeringen er villige til at forhandle om bedre løsninger.

Relevant information

http://www.lo.dk


Pressekontakt


Firma

LO - Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S, Danmark

  3524 6070
  6080 4651

http://www.lo.dk

Modtag nyheder fra LO - Landsorganisationen i Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater