Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/06-10   -   Pressemeddelelse

Bred, folkelig opbakning til demonstration d. 8. juni

Hip-hop gruppen Outlandish og sangeren Rasmus Nøhr spiller ved demonstrationen på Christiansborg Slotsplads tirsdag d. 8. juni arrangeret af LO og FTF. Samtidig deltager en bred vifte af vidt forskellige organisationer i demonstrationen. Se program

Demonstrationen d. 8. juni mod regeringens nedskæringspakke har bred, folkelig opbakning fra en lang række vidt forskellige organisationer.

Udover LO og FTF, der har arrangeret demonstrationen, deltager udviklingsorganisationerne Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Ibis, Afrika Kontakt og Svalerne. Alle organisationerne tager kraftigt afstand fra regeringens og Dansk Folkepartis nedskæring af ulandsbistanden.

- Afskaffelse af fattigdom er vor tids største udfordring. Derfor er det et stort svigt, når regeringen sender regningen for de rige landes krise videre til verdens fattigste. Der er brug for at hæve - ikke sænke udviklingsbistanden, siger generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Frans Mikael Jansen, der holder tale ved demonstrationen.
Udover nødhjælpsorganisationerne deltager Red Barnet, Voksenmobning nej tak, Behandling af barnløse SKAL være gratis, LO Faglige Seniorer og DUI - leg og virke samt en lang række elev- og studenterorganiationer: Erhversskolernes Elevorganisation (EEO), Studenterrådet ved Københavns Universitet (SRKU), Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Lærerstuderendes Landskreds (LL), Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS), Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS). Desuden deltager adskillige af forbundene under LO og FTF.

- Det er en kæmpe styrke for demonstrationen, at så mange forskellige organisationer deltager. Regeringens og Dansk Folkepartis nedskæringspakke er et totalt bagholdsangreb på almindelige danskere. Det er helt grotesk set i forhold til de massive skattelettelser de rigeste har fået, siger medarrangør af demonstrationen LO-konsulent Matias Bredde.

Til demonstrationen, der starter kl. 16.30 spiller Outlandish og Rasmus Nøhr, mens LO's formand Harald Børsting, FTF's formand Bente Sorgenfrey, generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke Frans Mikael Jansen, m.fl. står for talerne.

Se program for demonstrationen her

Relevant information

http://www.lo.dk


Pressekontakt


Firma

LO - Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S, Danmark

  3524 6070
  6080 4651

http://www.lo.dk

Modtag nyheder fra LO - Landsorganisationen i Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire