Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/06-10   -   Pressemeddelelse

Lars Løkke inviteres til demonstration

LO-ungdom inviterer Lars Løkke til at starte sin "genopretningstur" på Christiansborg Slotsplads i dag, så han kan foreklare borgerne, hvad han gerne vil med genopretningsplanen.

I går lancerede statsminister Lars Løkke Rasmussen en "genopretningstur". På denne tur vil Lars Løkke prøve at forklare borgerne, hvad han gerne vil med genopretningsplanen. Det har fået LO-ungdom op af stolen - de inviterer nu Lars Løkke til at starte sin "genopretningstur" på Slotspladsen i dag:

- Det er da fint, at Lars Løkke tager rundt for at forsvare sin sparepakke. Han kunne passende starte med at komme ind på Christiansborg Slotsplads i eftermiddag og lytte til de mange tusinde mennesker, som dukker op til demonstrationen mod pakken. Han kan jo tage med en af de gratis busser fra Esbjerg til demonstrationen, hvis det er transporten, der er en udfordring, udtaler Morten Skov, ungdomskonsulent i LO, som også er konferencier ved demonstrationen.

De unge faglige mener, at regeringen og Lars Løkke skylder at lytte til særligt de mange unge, som pakken går ud over. Derfor tilbyder de nu statsministeren sin egen stol helt oppe på scenen, hvor han fra første parket kan få et indblik i, hvor hårdt og uretfærdigt sparepakken rammer.

- Pakken slagter for et godt ord os unge. Uddannelserne skæres med flere milliarder, og der er ingen planer for, hvordan man vil få flere til at gennemføre en udddannelse. Det er ærlig talt hovedløs politik, som jeg og mange andre unge meget gerne vil have forklaret, udtaler Morten Skov.

Demonstrationen, som er indkaldt af LO og FTF afholdes kl. 16.30 på Christiansborg Slotsplads. Her vil bl.a. Line Hjarsø, formand for de lærerstuderende, og Mikkel Zeuthen, formand for de universitetsstuderende, fortælle om deres bekymringer ved genopretningsplanen. Rasmus Nøhr og Outlandish står for den musikalske underholdning.

Læs mere på www.nejtilpakken.dk

Relevant information

http://www.lo.dk


Pressekontakt


Firma

LO - Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S, Danmark

  3524 6070
  6080 4651

http://www.lo.dk

Modtag nyheder fra LO - Landsorganisationen i Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire