Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/06-10   -   Pressemeddelelse

Nordisk opbakning til demonstrationen

En række faglige ledere og topsocialdemokrater deltager i LO og FTF's demonstration mod regeringens nedskæringspakke i dag.

Demonstrationen mod regeringens nedskæringspakke har bred opbakning fra de øvrige nordiske landes fagbevægelser og socialdemokratier. En perlerække af faglige ledere og topsocialdemokrater fra de nordiske lande deltager i dag i demonstrationen kl. 16.30 på Christiansborg Slotsplads.

Formanden for norsk LO, Roar Flåthen, næstformanden for svensk LO, Ulla Lindquist, og Tuire Santa-Mäki Vuori, medlem af ledelsen af finsk LO, vil være blandt demonstranterne.

Desuden deltager formanden for det svenske socialdemokrati Mona Sahlin og hendes finske kollega Jutta Urpilainen sammen med Helle Thorning Schmidt. Alle tre kvinder har chancen for at blive deres lands statsminister ved næste riksdags/folketingsvalg inden for det næste års tid.

Samtlige faglige ledere og politikere deltager i disse dage i den nordiske arbejderkongres, SAMAK, som afholdes på LO-Højskolen i Helsingør. SAMAK er en sammenslutning af fagbevægelser og socialdemokratier i de nordiske lande. Temaerne for kongressen er blandt andet arbejdsløshed, ulighed, fattigdom i Norden og klima. Men også det kommende års valgkamp i tre ud af fire lande vil uden tvivl være et diskussionsemne.

Relevant information

http://www.lo.dk


Pressekontakt


Firma

LO - Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S, Danmark

  3524 6070
  6080 4651

http://www.lo.dk

Modtag nyheder fra LO - Landsorganisationen i Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire