Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/07-10   -   Pressemeddelelse

Unge fritidsjobbere lades i stikken af arbejdsgiverne

Danmark er gået på sommerferie. Mange unge vælger at bruge deres sommerferie på at tjene penge. De ansættes som fritidsjobbere på grillbarer, kiosker, ishuse og købmandsbutikker.

Disse unge lades desværre i stikken af deres arbejdsgivere, som ikke sørger for, at arbejdsmiljøreglerne overholdes. Det viser nye tal fra LO's jobpatrulje, som netop har gjort midtvejsstatus.

I 599 tilfælde måtte LO's jobpatrulje konstatere, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt. Det er resultatet af LO's midtvejsstatus. Tallene viser, at 30, 9 pct. at de unge fritidsjobbere ikke er blevet instrueret i hvordan de skal undgå arbejdsskader og 30, 4 pct. løfter mere end de 12 kg som de må.

"De unge fritidsjobbere lades i stikken af arbejdsgiverne. Det er altså stadig arbejdsgivernes ansvar, at de unge overholder arbejdsmiljøreglerne. Jobpatruljens besøg viser, at der stadig er behov for at tjekke op på forholdene, selvom man kunne ønske, at det ikke var nødvendigt" - siger LO sekretær Ejner K. Holst.

LO er kede af, at det endnu engang viser sig, at de unge på arbejdspladserne ikke overholder arbejdsmiljøreglerne. Det gør, at det bliver farligt for de unge at have et fritidsjob.

"Vi ved, at de unge har dobbelt så stor risiko for at komme til skade på arbejde end alle andre aldersgrupper, og det er derfor meget fortvivlende, at arbejdsgiverne ikke tager deres ansvar på sig og mindsker den risiko. Vi kan se på vores foreløbige resultater, at de unge fritidsjobbere stadig ikke bliver instrueret i, hvordan de skal undgå arbejdsskader og de løfter stadig for meget" - fortsætter Ejner K. Holst.

LO's tal viser også, at 13,7 pct. af de unge fritidsjobbere arbejder i lokaler, hvor der udskænkes alkohol.

"De unge må ikke arbejde i lokaler, hvor der udskænkes alkohol så længe de er under 18 år, og det ved arbejdsgiverne også godt. Det er sløseri og direkte i strid med lovgivningen" - siger Ejner K. Holst.

LO's Jobpatrulje har gennemført to en halv uge ud af sommerens seks uger. Målet i år er at gennemføre 3.225 interviews med unge fritidsjobbere. Sidste år nåede Jobpatruljen at interviewe 2.203 unge. I år kører 500 unge frivillige landet rundt for, at sikre de unge fritidsjobberes arbejdsforhold

"Det er flot, når 500 unge frivillige vælger at bruge deres sommerferie på at køre rundt og arbejde for ordentlige forhold til andre unge. I sidste ende kommer det både den unge fritidsjobber og arbejdsgiver til gode. For ingen ønsker, at noget skal gå galt. Vi kører videre de næste uger og sikre, at forholdene bliver bragt i orden"- slutter Ejner K. Holst.

Hvis forholdene ikke er i orden, bringes sagerne videre til den lokale fagforening, Arbejdstilsynet eller i værste fald politiet

Relevant information

http://www.lo.dk


Pressekontakt


Firma

LO - Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S, Danmark

  3524 6070
  6080 4651

http://www.lo.dk

Modtag nyheder fra LO - Landsorganisationen i Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire