Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/09-10   -   Pressemeddelelse

Ufaglærte skal sikres gennem uddannelse

I 2020 vil der være 110.000 flere ufaglærte i overskud, viser en rapport fremlagt af LO. Løsningen er mere og bedre uddannelse, siger LO's formand Harald Børsting

I 2020 vil der mangle 59.000 flere faglærte og 191.000 flere med en videregående uddannelse. Det viser en fremskrivning , som LO har fremlagt i rapporten "Fremtidens Arbejdsmarked - flere og bedre jobs".

Samtidig vil der være 110.000 flere ufaglærte i overskud. Mennesker, der altså ikke vil være brug for, fordi de ikke har de kvalifikationer, som virksomhederne til den tid vil efterspørge.

- Den ubalance skal vi allerede nu begynde at få udlignet. Og lige meget, hvor meget regeringen slår sig i tøjret er der kun én vej og det er mere og bedre uddannelse. Langt færre vil i fremtiden kunne klare sig igennem et arbejdsliv med en kort uddannelse, siger LO's formand Harald Børsting.

For LO handler det først og fremmest om, at så mange som muligt af dem, der har en kort uddannelse - både unge og voksne - får muligheden for at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse.

- Det kan kun lade sig gøre, hvis der oprettes flere ordinære praktikpladser i virksomhederne og at der etableres flere skolebaserede praktikpladser.

Desuden skal mulighederne for videre- og efteruddannelse forbedres.

Rapporten viser, at der vil være "overskud" af ufaglærte inden for stort set alle brancher. Selv simple funktioner som det gamle "samlebåndsarbejde" vil fremover ofte kræve, at man kan betjene computerstyrede maskiner og læse manualer på både engelsk og dansk.

Omvendt vil der være stor efterspørgsel efter faglærte indenfor sundhedsområdet, ligesom der er gode fremtidsudsigter for folk med korte videregående uddannelser indenfor handel, kontor og service.

Relevant information

http://www.lo.dk


Pressekontakt


Firma

LO - Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S, Danmark

  3524 6070
  6080 4651

http://www.lo.dk

Modtag nyheder fra LO - Landsorganisationen i Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire