23/09-10   -   Pressemeddelelse

LO kræver 25 mio. kr. til forskning i livsfarlig nano-teknologi

Lønmodtagere, der arbejder inden for produktion af bl.a. beton, plastik, maling og lak, risikerer i stigende grad at arbejde med nye tekniske nano-partikler, hvilket kan øge risikoen for bl.a. kræft og hjerte-kar sygdomme. Men Der forskes ikke nok i sikkerheden omkring nano. Det fremgår af en ny Grønbog om Nanoteknologi på arbejdsmiljøområdet, som LO har fået udarbejdet.

Lønmodtagere, der arbejder inden for produktion af beton, plastik, maling og lak samt overfladebehandling, risikerer i stigende grad at arbejde med nye tekniske nano-partikler, der er så små, at kroppens "filtre" ikke kan afvise dem. Det kan øge risikoen for bl.a. kræft og hjerte-kar sygdomme.

Men i Danmark er der ikke en langsigtet national indsats, når det gælder forskning inden for risiko ved nanoteknologi. Det fremgår af en ny Grønbog om Nanoteknologi på arbejdsmiljøområdet, som LO har fået udarbejdet af Teknologisk Institut. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har bidraget med forskningsfaglig viden.

LO mener, det er på høje tid, at regeringen tager nano-risikoen alvorligt.

- Vi er ikke af princip imod brugen af nanoteknologi. Tværtimod er vi helt med på, at nano både kan lette produktionen, forbedre produkterne og ikke mindst skabe vækst og masser af arbejdspladser i Danmark. Men vi kan ikke passivt være vidende til, at vores medlemmer risikerer at blive udsat for en risiko, der kan koste dem liv og helbred, siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

LO foreslår derfor allerede i den kommende finanslov for 2011, at der oprettes et nationalt nanovidencenter, der skal fremme forskning i nanoteknologi samt opsamle de nyeste internationale forskningsresultater.

- Centeret skal på én og samme tid fremme forskning i, hvordan man beskytter lønmodtagerne og fremme forskning i, hvordan nano kan forbedre Danmarks konkurrenceevne og hermed skabe nye arbejdspladser.

- Selvstændig dansk videnopbygning er helt afgørende for, at vi får adgang til internationale forskningsmiljøer, hvor ny viden udveksles, og til de relevante kredse i EU, hvor regler fastlægges i udvalg og kommissioner. Vores synspunkter kommer kun med, hvis vi selv er 100 procent fremme i skoene, siger Ejner K. Holst.

- Nu gælder det om at gribe det vækstpotentiale, som ligger i, at vi i Danmark bliver de bedste til at afdække såvel risiko som erhvervspotentialer i nanoteknologien. Grønbogen peger jo netop på, at usikkerhed om sikkerhedsaspektet er en afgørende barriere for introduktion af nanoprodukter på markedet, siger Ejner K. Holst.

- Hvis ikke vi kommer i gang, forspilder Danmark en historisk chance for at koble sikkert og sundt arbejdsmiljø med teknologi-udvikling, siger Ejner K. Holst.

Mens Danmark brugte cirka 3,7 pct. af de samlede udgifter til nanoforskning på sundheds- og miljøeffekter (2008), brugte Norge cirka 7,5 pct. (2007), mens det anslås, at Sverige bruger cirka 5-10 pct. af den samlede nano-forskning på sundhed- og miljøaspekter.

Relevant information

http://www.lo.dk