Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/10-10   -   Pressemeddelelse

LO: Sørgeligste åbningstale i mands minde

Statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale er et trist eksempel på, at Danmark har en regering, der halser efter de udfordringer, som landet står overfor. Det mener LO.

- Danmark har brug for en regering, som ikke kun nøjes med at konstatere, at det værste er overstået, men som også kan drive landet fremad. Vi har brug for nogen, der tager Danmark alvorligt. Og her skuffer den borgerlige regering fælt, siger LO-formand Harald Børsting.

LO er især skuffede over, at regeringen intet vil gøre for at skabe vækst, men i stedet fastholder nedskæringerne på efteruddannelse. Danmark har siden krisen brød ud mistet ca. 200.000 job i den private sektor, og derfor er der mere end nogensinde brug for at efteruddanne lønmodtagerne og investere os ud af krisen.

- Der er brug for en massiv satsning på uddannelse, og der er brug for at kickstarte væksten ved markante offentlige investeringer i blandt andet skoler og infrastruktur. Regeringen forsømmer at gøre nogen af delene, siger Harald Børsting.

- For lønmodtagerne og for de arbejdsløse er der ingen overraskelser i talen, og det er lige præcis det, der er problemet. I stedet følger åbningstalen i sporet på mareridtet fra nedskæringspakken fra maj. Det vidner om en regering, der er faldet i søvn på taburetterne.

Relevant information

http://www.lo.dk


Pressekontakt


Firma

LO - Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S, Danmark

  3524 6070
  6080 4651

http://www.lo.dk

Modtag nyheder fra LO - Landsorganisationen i Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire