Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/10-10   -   Pressemeddelelse

Skrøbeligt opsving må ikke spoleres

Jeg er enig med vismændene i, at der er udsigt til et skrøbeligt opsving. Men netop fordi opsvinget er skrøbeligt, er det helt uforståeligt, at vismændene bakker op om regeringens økonomiske stramninger, siger Harald Børsting.

- Jeg er enig med vismændene i, at der er udsigt til et skrøbeligt opsving med mulighed for at sætte en stopper for de sidste års stigende arbejdsløshed og massive tab af job.

Men netop fordi opsvinget er skrøbeligt, er det helt uforståeligt for mig, at vismændene bakker op om regeringens finanspolitiske stramninger, som desværre risikerer at ødelægge udviklingen, siger LO's formand Harald Børsting i en kommentar til De Økonomiske Vismænds oplæg til mødet i dag i Det Økonomisk Råd.

- For eksempel er det aldeles ødelæggende at lægge låg på de offentlige investeringer. Tværtimod skal det offentlige være med til at skubbe opsvinget i gang, så vi kan få skabt nogle arbejdspladser. Vi har 166.000 arbejdsløse og aktiverede. Samtidig er langtidsarbejdsløsheden eksploderet inden for det seneste år. Derfor har vi brug for offentlige investeringer både i år og næste år, fx i form af fremrykning af investeringer i infrastrukturen.

- I forhold til produktivitetsudviklingen er det indlysende, at Danmark har brug for vækst og fremgang. Også i de kommende år. Vismandsrapporten dokumenterer, at lavere selskabsskatter ikke er vejen frem. Tværtimod peger vismændene på behovet for en højtuddannet og fleksibel arbejdsstyrke, en veludbygget infrastruktur og en tilstrækkelig stor, national grundforskning. Disse synspunkter er jeg helt enig i, og netop derfor er det stærkt bekymrende, at der i øjeblikket skæres ned på uddannelsesindsatsen i dette land.

Relevant information

http://www.lo.dk


Pressekontakt


Firma

LO - Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S, Danmark

  3524 6070
  6080 4651

http://www.lo.dk

Modtag nyheder fra LO - Landsorganisationen i Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire