Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/12-10   -   Pressemeddelelse

LO Ungdom frygter at ungdommen fanges i en uvis fremtid

LO Ungdom står bag en aktion ved Statsministeriet i dag onsdag den 15. december kl. 12.00

Aktionen udspringer af en europæisk aktionsdag, som afholdes i flere andre EU-lande. Den Europæiske Samarbejdsorganisation, EFS (det europæiske LO), står bag aktionsdagen under overskriften: "Nej til flere økonomiske stramninger der rammer alle, og udbetalinger af bonusser til glæde for de få".

- Denne aktion markerer den frygt, vi unge står med, og den frygt vi deler med resten af Europa. De kraftige finanspolitiske stramninger, vi har set i Danmark og resten af de europæiske lande, rammer især de unge. Ungdomsarbejdsløsheden er tårnhøj og stiger fortsat, siger Ungdomskonsulent i LO-Danmark, Morten Skov Christiansen.

Tal viser, at ungdomsarbejdsløsheden i EU er på 20,4 pct., hvilket er dobbelt så meget som den generelle arbejdsløshed. I Spanien er det 43,2 pct. af de unge, der er uden arbejde, og i Irland er det 29,3 pct. I Danmark er der det sidste år kommet næsten 4.000 flere unge arbejdsløse mellem 16-29 år.

- Jeg frygter, at min generation fanges i en uvis fremtid. Der er ikke arbejde til de unge, og vi er ikke gode nok til at sørge for uddannelsesmuligheder til dem. 7.300 unge mennesker står uden en praktikplads, som betyder, at de ikke kan færdiggøre deres uddannelse. Det er for dårligt. Samtidig sparer vi på uddannelsesområdet for at dække det store underskud, som regeringen har været med til at forårsage, fortsætter Morten Skov Christiansen

Aktionsdagens paroler er:

Nej til flere økonomiske stramninger der rammer alle
Nej til udbetaling af bonusser til børsmæglere, mens der skæres på unges uddannelse
Nej til social dumping og lønnedgang som løsningen på krisen
Ja til at investere os ud af krisen - investeringer i uddannelse, renovering af bygningsmassen og i nye miljøteknologier
Ja til samarbejde i EU, men nej til at statsministeren deponerer magten for den danske finanspolitik i EU.
- Denne aktion markeres ved, at vi stiller os op foran Statsministeriet i fangedragter. Det skal symbolisere den uvished, vi unge er fanget i, og den ungdomsarbejdsløshed, som holder unge uden for arbejdsmarkedet. Vi vil gerne huske Lars Løkke på, at når han tager til EU for at diskutere fremtiden, så skal han huske de unge, slutter Morten Skov Christiansen

For yderligere information kontakt:
kommunikationskonsulent Stine Luise Hansen på tlf. 2335 8370 (slh@lo.dk) eller
ungdomskonsulent Morten Skov Christiansen på tlf. 4011 0427.

Læs mere om aktionsdagen her

Kilder: Fagligt.eu, Eurostats og specialkørsel fra Danmarks Statistik

Relevant information

http://www.lo.dk


Pressekontakt


Firma

LO - Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S, Danmark

  3524 6070
  6080 4651

http://www.lo.dk

Modtag nyheder fra LO - Landsorganisationen i Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater