Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/01-11   -   Pressemeddelelse

LO raser over statsministerens forslag om at afskaffe efterlønnen

Ifølge LO er Lars Løkkes nytårstale ikke det papir værd, den er skrevet på. Den tegner et billede af en virkelighed, som slet ikke findes. Lars Løkke tegner et billede af en efterlønsordning, der forgylder de rige og de raske, men faktum er, at 8 ud af 10 på efterløn er ufaglærte eller faglærte.

LO opfatter Lars Løkkes forslag om at afskaffe efterlønnen som et systematisk frontalangreb på LO-lønmodtagerne.

- Først rundbarberede de dagpengene og skar voldsomt ned på efteruddannelsesmulighederne. Og nu vil de afskaffe efterlønnen, som bruges af dem, der har haft et langt og hårdt arbejdsliv. Det dybt uanstændigt, at regningen for Lars Løkkes økonomiske uansvarlighed ene og alene lander hos hårdtarbejdende lønmodtagere, siger LO-formand Harald Børsting.

Ifølge LO er Lars Løkkes nytårstale ikke det papir værd, den er skrevet på. Den tegner et billede af en virkelighed, som slet ikke findes. Lars Løkke tegner et billede af en efterlønsordning, der forgylder de rige og de raske, men faktum er, at 8 ud af 10 på efterløn er ufaglærte eller faglærte. Ordningen er først og fremmest tænkt til dem, der har haft et hårdt arbejdsliv og er kommet på arbejdsmarkedet i en tidlig alder - og det er også først og fremmest dem, der bruger ordningen.

LO-formand Harald Børsting udtaler:

- Jeg tror ikke, at Lars Løkke gør sig noget begreb om, hvordan det er at slide som jord- og betonarbejder, fra man er 16 år gammel. Jeg tror ikke, han aner, hvordan man har det i kroppen efter sådan et hårdt og langt arbejdsliv. Og jeg er rent ud sagt rasende over Løkkes form for "solidaritet", som betyder, at jord- og betonarbejderen og sosu-assistenten skal knokle mere for at finansiere Løkkes skattelettelser til de rigeste.

Harald Børsting påpeger videre:

- Løkkes forslag er ikke reel reformpolitik. Det er gold nedskæring over for almindelige lønmodtagere. Men der er et alternativ. Fagbevægelsen i Danmark har vist ansvar og tilbyder en løsning, hvor vi ved arbejdsmarkedsreformer finder 15 mia. kroner - en reformløsning som samfundsøkonomisk er langt mere bæredygtig.

Relevant information

http://www.lo.dk


Pressekontakt


Firma

LO - Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S, Danmark

  3524 6070
  6080 4651

http://www.lo.dk

Modtag nyheder fra LO - Landsorganisationen i Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire