Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/01-11   -   Pressemeddelelse

6 ud af 10 medlemmer frygter nedslidning

Nedslidning truer de fleste LO-medlemmer og udsigten til førtidspension i stedet for efterløn begejster ikke dem, der føler sig nedslidte.

Efterlønsordningen er for LO-medlemmerne deres sikkerhed for, at de kan forlade arbejdsmarkedet på en værdig måde, inden de bliver syge af deres arbejde.

En undersøgelse gennemført af TNS Gallup fra 3.-5. januar blandt 1.073 repræsentativt udvalgte LO-medlemmer, viser, at 22 pct. af LO's medlemmer allerede føler sig fysisk eller psykisk nedslidt, mens 39 pct. forestiller sig, at de med tiden bliver nedslidte.

"Efter et langt og hårdt arbejdsliv vil mange LO-medlemmer føle sig nedslidte. Det er ikke det samme, som at de er syge nok til at få tilkendt førtidspension. Og netop derfor er efterlønnen så vigtig, fordi det er den enkeltes mulighed for at forlade arbejdsmarkedet på en god og ordentlig måde og inden, at kroppen er fuldstændig ødelagt," siger LO-formand Harald Børsting.

Generelt blandt LO's medlemmer er det altså 6 ud af 10, der føler sig nedslidte eller forventer at blive det, mens det er tilfældet for 8 ud af 10 blandt de LO-medlemmer, der selv forventer at gå på efterløn.

"Det er netop de grupper, der føler sig nedslidte, som også bruger efterlønnen. Det er helt afgørende for os, at det er en ret og et valg, som den enkelte har, i stedet for at folk skal tvinges gennem et langt og slidsomt forløb med at få tilkendt førtidspension og hvor kommunen er dommer over deres fremtid," siger Harald Børsting.

For yderligere oplysninger
Kontakt kommunikationskonsulent Martin Justesen, tlf. 23 61 25 43.

Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af TNS Gallup for LO 3.-4. januar 2011 blandt 1.073 repræsentativt udvalgte LO-medlemmer.

---

Alle respondenter fik følgende spørgsmål:

Med det arbejde, du har nu, føler du så, at du er fysisk eller psykisk nedslidt eller forestiller du dig, at du med tiden bliver nedslidt af dit arbejde?

Ja, jeg føler mig fysisk eller psykisk nedslidt lige nu
A : 22%
B : 24%
C : 34%

Jeg forestiller mig, at jeg med tiden vil føle mig fysisk eller psykisk nedslidt
A : 39%
B : 44%
C : 47%

Nej, jeg føler mig ikke fysisk eller psykisk nedslidt og forestiller mig heller ikke, at jeg kommer til det
A : 31%
B : 27%
C : 14%

Ved ikke
A : 8%
B : 6%
C : 5%

I alt føler sig nedslidt eller forventer at blive det
A : 61%
B : 68%
C : 81%

A: LO i alt (1.073 respondenter)
B: De respondenter i A, der indbetaler til efterlønsordningen (772 respondenter)
C: De respondenter i A, der forventer at gå på efterløn (543 respondenter)

Relevant information

http://www.lo.dk


Pressekontakt


Firma

LO - Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S, Danmark

  3524 6070
  6080 4651

http://www.lo.dk

Modtag nyheder fra LO - Landsorganisationen i Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater