Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/01-11   -   Pressemeddelelse

Tilbagetrækningsreformen har dramatiske konsekvenser for dem, der er i gang med at planlægge deres tilbagetrækning.

Indtil i dag havde en 53-årig jord- og betonarbejder udsigt til syv år mere på arbejdsmarkedet. Nu skal der lægges fire år oveni. Hvor han før kunne trække sig tilbage som 60-årig, så skal han nu knokle videre til han er 64 år.

De voldsomme konsekvenser chokerer LO-formand Harald Børsting:

- Regeringen rammer især de mennesker, der er godt i gang med at planlægge deres tilbagetrækning. Udspillet skaber massiv utryghed. siger Harald Børsting.

En 54-årig sosu-assistent skal med reformen blive tre år mere på arbejdsmarkedet, og kan først trække sig tilbage som 63-årig.

- Det handler ikke længere om, at efterlønnen skal afskaffes engang ude i fremtiden. Reformen har voldsomme og mærkbare konsekvenser for de LO-lønmodtagere, der allerede har planlagt at forlade arbejdsmarkedet efter et langt og hårdt arbejdsliv. De skal nu knokle videre på byggepladser, ved rengøringsvogne og med tunge løft i ældreplejen, siger Harald Børsting.

Utilstrækkelig lappeløsning
LO-formanden frygter, at tusindvis af ufaglærte og faglærte LO-lønmodtagere kastes direkte ud i arbejdsløshed.

- Midt i en tid, hvor arbejdsløsheden er høj, og hvor regeringen intet gør for at skabe flere job, så tvinger regeringen nu de ældre lønmodtagere til at rende arbejdsgiverne på dørene. Virkeligheden bliver nok snarere, at det er jobcentret de stempler ind på, hvorefter de må klare sig på dagpenge eller kontanthjælp, siger Harald Børsting.

Regeringens forslag om seniorførtidspension er ifølge LO en utilstrækkelig lappeløsning:

- I stedet for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med værdighed, når man selv vurderer, at det er nødvendigt, så skal folk nu stå med hatten i hånden på kommunen og tigge om en social ydelse. Det er uværdigt og respektløst. Og regeringen gør sig ikke engang den ulejlighed at forklare, hvad der skal ske med de mennesker, der får et nej til seniorførtidspension.

Relevant information

http://www.lo.dk


Pressekontakt


Firma

LO - Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S, Danmark

  3524 6070
  6080 4651

http://www.lo.dk

Modtag nyheder fra LO - Landsorganisationen i Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire