14/02-11
-
Pressemeddelelse
Fornuftigt forlig i staten
Udgangspunktet for de statslige forhandlinger var historisk vanskeligt. Alligevel er det lykkedes at friholde de statsansatte for lønnedgang.
LO's formand Harald Børsting anerkender, at der er opnået et fornuftigt resultat i overenskomstforhandlingerne på det statslige område.
Udgangspunktet har været det vanskeligste i mands minde, hvor lønmodtagerne skyldte penge på grund af reguleringsordningen, samtidig med, at der var et efterslæb med en besværlig tilpasning af tjenestemændenes vilkår til Velfærdsreformen.
- Lønmodtagerne har udvist samfundsansvar og der er indgået et fornuftigt forlig. Vi ser nu frem til, at forhandlingerne på de øvrige offentlige områder kan intensiveres, siger LO-formand Harald Børsting.
Det er lykkedes at friholde de statsansatte for lønnedgang, og til næste år er der oven i købet sikret en rimelig ramme for, at reallønnen kan fastholdes med en stigning på 1,67 pct. i de generelle lønninger, når man tager højde for, at der typisk er tradition for yderligere lokal løndannelse på de statslige ansættelsesområder. Tilpasningen af tjenestemændenes vilkår foregår smidigt og i god ro og orden, hvor der tages hensyn til de særlige forhold på enkelte områder.
Derudover er det positivt, at der blevet plads til en lille forbedring af de lavestlønnedes pensionsforhold.
For yderligere oplysninger
kontakt kommunikationskonsulent Martin Justesen, tlf. 2361 2543
Relevant information
http://www.lo.dk
Firma
LO - Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S,
Danmark
3524 6070
6080 4651
http://www.lo.dk
Modtag nyheder fra LO - Landsorganisationen i Danmark på mail
Tilmeld dig her