Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/03-11   -   Pressemeddelelse

Vilkårene forringes for hver femte lønmodtager

I løbet af de sidste 10 år har de atypisk ansatte - som fx vikarer, sæsonarbejdere og selvbeskæftigede - fået ringere vilkår.

Omkring en halv million lønmodtagere, svarende til hver femte, har en såkaldt atypisk ansættelsesform. Det er fx vikaren, der sendes ud til den ene industrivirksomhed efter den anden, sæsonarbejderen der plukker jordbær eller løsarbejderen, der tilkaldes efter behov.

En ny rapport fra LO dokumenterer, at deres arbejdsvilkår er blevet forringet i løbet af de sidste 10 år - blandt andet er det kun 4 ud af 10 atypiske ansatte, der i dag har en arbejdsmarkedspension, mens det var 7 ud af 10 i år 2000.

"Det er bekymrende, at arbejdsvilkårene forringes for så mange lønmodtagere. Vikarer og sæsonarbejdere har også brug for ansættelsesbeviser og arbejdsmarkedspensioner, ligesom alle andre," siger LO's næstformand Lizette Risgaard.

Og fordi vilkårene for de atypiske lønmodtagere forringes, så bliver forskellene på dem og typiske lønmodtagere endnu større.

Anciennitetskrav er udbredt
91 pct. af de typiske lønmodtagere har fx feriefridage, mens det kun gælder 44 pct. af de atypiske lønmodtagere, der også i et væsentligt større omfang har svingende arbejdstider (60 pct. mod 28 pct. for typiske lønmodtagere).

"Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet, og derfor undrer det mig også, at det er nødvendigt at fravige de rimelige krav og regler, som ellers gør sig gældende for de typiske lønmodtagere," siger Lizette Risgaard.

LO-rapporten peger på, at lovgivning og overenskomster tager udgangspunkt i de typiske ansættelsesformer, hvorved de atypiske ansatte ikke har samme beskyttelse og ikke omfattes af den regulering, som det egentlig var meningen.

Det skyldes bl.a., at krav om en vis anciennitet for at opnår bestemte gode og vilkår er udbredt.

"Det er vigtigt, at både lovgivning og overenskomster tager hensyn til de atypiske ansatte. Det er uholdbart, hvis forskellene mellem lønmodtagerne bliver for store," siger Lizette Risgaard.

Relevant information

http://www.lo.dk


Pressekontakt


Firma

LO - Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S, Danmark

  3524 6070
  6080 4651

http://www.lo.dk

Modtag nyheder fra LO - Landsorganisationen i Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire