05/04-11
-
Pressemeddelelse
Håndbold Spiller Foreningen indleder drøftelser med LO om medlemskab
Håndbold Spiller Foreningen mødes med LO for at drøfte medlemskab.
- Jeg kan bekræfte, at der på torsdag er møde mellem LO og Håndbold Spiller Foreningen med henblik på at drøfte muligheden for LO-medlemskab, siger LO-formand Harald Børsting.
Håndbold Spiller Foreningen har for nogen tid siden henvendt sig til LO for at undersøge, om foreningen kunne optages i LO, ligesom Spillerforeningen (fodboldspillernes fagforening). Den aktuelle konflikt med Dansk Håndbold Forbund omkring en ny kollektiv aftale for kvindelandsholdets spillere har gjort, at processen nu speedes op.
På torsdag kommer Håndbold Spiller Foreningens formand Morten Krampau og direktør Michael Sahl Hansen på besøg i LO-huset sammen to af spillerne fra kvindelandsholdet. På mødet vil også Spillerforeningens direktør Mads Øland deltage.
Relevant information
http://www.lo.dk
Firma
LO - Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S,
Danmark
3524 6070
6080 4651
http://www.lo.dk
Modtag nyheder fra LO - Landsorganisationen i Danmark på mail
Tilmeld dig her