Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/05-11   -   Pressemeddelelse

Regeringen forringer igen forebyggelsen

'Regeringen skærer endnu en luns af Forebyggelsesfonden. Det hænger på ingen måde sammen med efterlønsreformen', siger Ejner K. Holst.

- Man tror det er løgn. Nu har regeringen indgået aftale om at skære endnu en luns af Forebyggelsesfonden. Forleden snuppede de 300 millioner kroner. Nu tager de gudhjælpemig ekstra 90 millioner kroner fra det forebyggende arbejde, siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

- Det kan simpelthen ikke passe, at de lønmodtagere, der har de hårdeste jobs, skal betale gildet for regeringens letsindige økonomiske politik.

Kommentaren kommer som en reaktion på de netop afsluttede forhandlinger om 2020-planen.

- Regeringens har mistet orienteringen. Nedskæringerne i forebyggelsen harmonerer på ingen måde med hverken intentionerne i velfærdsforliget fra 2006 eller regeringens efterlønsreform.

- Hvis folk skal blive længere på arbejdsmarkedet, må man naturligvis samtidig sørge for, at arbejdsforholdene bliver bedre, så lønmodtagerne ikke slides ned. Det var dét Forebyggelsesfonden skulle hjælpe med til. Men nu er fonden snart barberet ned til ingenting. Det er sørgeligt og helt uansvarligt, når man samtidig forringer folks mulighed for at trække sig tilbage, siger Ejner K. Holst.

Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14.

Relevant information

http://www.lo.dk


Pressekontakt


Firma

LO - Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S, Danmark

  3524 6070
  6080 4651

http://www.lo.dk

Modtag nyheder fra LO - Landsorganisationen i Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire