Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/09-11   -   Pressemeddelelse

LO afviser 'hemmelig plan'

LO står ved løftet om at finde 15 mia. kr. i trepartsforhandlinger og henviser til de forslag, der allerede er fremlagt i offentligheden.

LO står ved tilsagnet om at tilvejebringe 15 mia. kr. gennem trepartsforhandlinger med en ny regering og afviser, at der skulle eksistere nogen 'skuffeplan'.

LO-formand Harald Børsting henviser til de forslag, der er fremlagt og omtalt i medierne, og som desuden fremgår af Fair løsning.

- Der er ikke nogen hemmelig skuffeplan. Der er de forslag og overvejelser, som der hele tiden har været, og så er der ikke mindst det løfte - som vi står fuldt og helt ved - nemlig, at vi finder de 15 mia. kr., siger LO-formand Harald Børsting.

- Vi har fremlagt en række forslag og overvejelser, der kan indgå i trepartsforhandlingerne, og som er offentligt kendt. Men eftersom der er tale om et forhandlingsforløb, hvor vi skal blive enige med regeringen og med arbejdsgiverne, så har vi - i sagens natur - ingen slutseddel liggende.

Harald Børsting understreger, at LO er klar til at deltage i trepartsforhandlinger efter valget.

- Vi har forpligtet os til at finde 15 mia. kr. Og vi forlader ikke forhandlingslokalet, før alle er enige om, at der står 15 mia. kr. på bundlinjen, siger LO-formanden.

En række af de forslag, der fremgår af Fair løsning, og som kan overvejes under trepartsforhandlingerne, er blandt andet følgende:

Give deltidsansatte mulighed for at gå på fuld tid
Give mulighed for at 5. ferieuge kan udbetales
Ændre på regler for overarbejde, afspadsering mv.
Bedre indsats for at fastholde seniorer i overenskomsterne
Forebygge sygefravær
Styrket indsats mod social dumping
Bedre hjælp til fleksjobbere i a-kassen
Bedre muligheder for livslang læring
For yderligere oplysninger kontakt:
kommunikationschef Martin Justesen, tlf. 60 80 46 51 eller
kommunikationskonsulent Stine Luise Hansen, tlf. 23 35 83 70.

Relevant information

http://www.lo.dk


Pressekontakt


Firma

LO - Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S, Danmark

  3524 6070
  6080 4651

http://www.lo.dk

Modtag nyheder fra LO - Landsorganisationen i Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater