Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/09-11   -   Pressemeddelelse

Flertal ønsker særlig indsats for arbejdsløse

En ny måling foretaget af Gallup for LO viser, at 66 pct. af danskerne mener, at der bør gøres en særlig indsats for de op mod 20.000 arbejdsløse, der står til at ryge ud af dagpengesystemet 1. juli 2012. 20 pct. mener ikke, det er nødvendigt med en indsats, og 9 pct. siger hverken/eller, og 4 pct. ved ikke.

- Fagbevægelsen har længe krævet en forklaring på, hvad der skulle ske med de mange arbejdsløse, som risikerer at stå uden forsørgelsesgrundlag til næste sommer. Det er positivt, at 66 pct. af danskerne er enige med os i, at der må gøres en ekstra indsats i denne situation for vores arbejdsløse kollegaer, fastslår LO's næstformand Lizette Risgaard.

I weekenden lancerede Socialdemokraterne og SF et forslag, som skal holde hånden under de tusindvis af arbejdsløse, som risikerer at komme i klemme. S og SF's forslag indeholder en ordning med et 1-årigt opsamlingsår, der træder i kraft 1. juli 2012 og slutter 30. juni 2013. Derudover vil dagpengemodtagerne have ret og pligt til opkvalificering, som vil blive fastsat efter den enkeltes uddannelsesmæssige niveau.

- S og SF's forslag imødekommer den store bekymring, vi har haft længe. Nemlig at tusindvis af familier kan stå i en situation til næste år, hvor de må gå fra hus og hjem. Det er klart, at uddannelse og opkvalificering vil gøre det nemmere for de arbejdsløse at komme tilbage i arbejde - når der igen bliver job at få. Og en løsning, hvor man både beskytter dem økonomisk og samtidig sørger for at ruste dem til arbejdsmarkedet, er ideel.

- Jeg håber, at forslaget vil sikre, at en masse familier ikke mister deres forsørgelsesgrundlag, fordi de mister deres dagpenge. De arbejdsløse har ingen andel i den økonomiske krise, og derfor er det nødvendigt at hjælpe dem - ikke straffe dem yderligere, understreger LO's næstformand Lizette Risgaard.

For yderligere information kontakt
kommunikationskonsulent Stine Luise Hansen på tlf: 2335 8370

Information:
Undersøgelsen er lavet af TNS Gallup for LO den 3. september 2011 blandt 1.094 repræsentativt udvalgte vælgere:

"Der har i offentligheden været fokus på, at op mod 20.000 arbejdsløse risikerer at falde ud af dagpengesystemet 1. juli næste år, når regeringens halvering af dagpengeperioden træder i kraft. Mener du, der bør gøres en særlig indsats for at undgå, at de mister deres dagpenge, fx at deres dagpengeperiode midlertidigt forlænges?"

Tallene fordeler sig således:

Ja, i høj grad - 40 pct.
Ja, i nogen grad - 26 pct.
Hverken/eller - 9 pct.
Nej, ikke umiddelbart - 15 pct.
Nej, slet ikke - 5 pct.
Ved ikke - 4 pct.

Relevant information

http://www.lo.dk


Pressekontakt


Firma

LO - Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S, Danmark

  3524 6070
  6080 4651

http://www.lo.dk

Modtag nyheder fra LO - Landsorganisationen i Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater