Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/10-11   -   Pressemeddelelse

LO ønsker den nye regering velkommen

LO ønsker den nye trepartiregering velkommen - og ønsker den nye statsminister Helle Thorning-Schmidt og alle de andre ministre tillykke med deres nye hverv.

LO-formand Harald Børsting siger:

- LO har længe ønsket et sporskifte i den politiske ledelse af Danmark. Og jeg tror, at den nye regering har gode muligheder for at blive en samarbejdsregering, hvor det politiske mål er klart - at få genskabt troen på fremtiden i hele den danske befolkning. Jeg føler mig også overbevist om, at den nye regering vil være en bedre garant for socialt afbalancerede løsninger på de store økonomiske udfordringer, end den gamle VK-regering var.

Harald Børsting påpeger, at udfordringerne hverken er blevet færre eller mindre besværlige for en ny regering, og at alle må være parate til at yde et bidrag og tage medansvar.

- Fagbevægelsen er parat til at yde sit bidrag og tage medansvar, og vi forventer det samme af arbejdsgiverne. Nu skal vi i fællesskab være med til at skabe de rammer, der gør, at vi kan få genskabt arbejdspladserne i Danmark. Det er den vigtigste opgave for den nye regering og for os, siger Harald Børsting.

Fokus for en ny regering bør være at undgå, at den økonomiske krise udvikler sig til en social krise, mener LO-formanden, der peger på, at tusindvis af danske lønmodtagere er usikre på fremtidsmulighederne og at ungdomsarbejdsløsheden og langtidsarbejdsløsheden stiger voldsomt.

- Jeg er glad for, at regeringen midlertidigt vil udskyde halveringen af dagpengeperioden. Det hjælper tusindvis af mennesker, der ellers ville komme i klemme. Men der er også brug for en samlet modernisering af dagpengesystemet, der kan give større tryghed for de arbejdsløse, siger Harald Børsting.

LO beklager, at den aftalte tilbagetrækningsreform gennemføres.

- Vi vil ikke lægge skjul på, at vi er kede af, at tilbagetrækningsreformen gennemføres. Sådan blev udfaldet af valget, men tilbage står, at lønmodtagere med mange års nedslidende arbejde nu helt naturligt er utrygge i forhold til deres pensionsvilkår, siger Harald Børsting.

LO-formanden mener derfor, at tilbagetrækningsreformen ikke kan stå alene:

- Nu bliver kampen for at forebygge nedslidning og skabelsen af job til seniorerne helt fundamental. Tilbagetrækningsreformen er ikke en reform, der kan stå alene, fordi den ikke skaber alternative muligheder for den store gruppe af lønmodtagere, der rammes af reformen.

For yderligere oplysninger kontakt
kommunikationskonsulent Stine Luise Hansen, tlf. 2335 8370.

Relevant information

http://www.lo.dk


Pressekontakt


Firma

LO - Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S, Danmark

  3524 6070
  6080 4651

http://www.lo.dk

Modtag nyheder fra LO - Landsorganisationen i Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater