Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/11-11   -   Pressemeddelelse

LO-Prisen går til en ildsjæl

LO-prisen gik denne gang til Cliff Kaltoft, der står i spidsen for den private forening Landsforeningen for Væresteder, der skaber rum for nogle af landets mest udsatte mennesker.

LO-prisen på 100.000 kroner gik denne gang til en ildsjæl, hvis hjerte banker for nogle af de mest sårbare mennesker i samfundet. Modtageren af prisen, Cliff Kaltoft, er sekretariatschef i Landsforeningen af Væresteder, som er en privat forening, der favner ikke færre end 100 brugerstyrede væresteder i landets kommuner.

- Cliff får LO-prisen 2011 for sit store engagement i at hjælpe den stadigt stigende gruppe af udsatte i Danmark. Han får prisen for at give udsatte mennesker en platform, hvor de med deres forudsætninger kan komme og få del i det vi andre kalder en normal tilværelse, sagde LO's næstformand Lizette Risgaard ved prisoverrækkelsen, der fandt sted på den igangværende LO-kongres i Aalborg.

LO-prisen uddeles på hver LO-kongres til en person, der har gjort en særlig indsats til gavn for fagbevægelsens medlemmer.

- Jeg er meget stolt af at få LO-prisen, som så mange andre, jeg ser op til, har fået. Folk som er stået op for deres ret - folk som har kæmpet for de svageste, siger Cliff Kaltoft.

Tidligere er LO-prisen gået til bl.a. "Frontløberne", Natasjas Mindefond, forfatteren/journalisten Pia Friis Laneth, stand-up-komikeren Omar Marzouk, Niels Hausgaard, Bjarne Reuter, forfatteren Cecil Bødker, skuespilleren Jesper Christensen, m.fl.

Vi kan noget, det offentlige ikke kan
Ifølge prismodtageren kan Landsforeningen for Væresteder noget som det offentlige system ikke kan.

- Vi er fx gode til den specialiserede hjælp. Den hjælp, der tager hånd om de mennesker, der har flere forskellige problemer at slås med. Dem kan det etablerede system ikke håndtere, siger han.

Cliff Kaltoft ved af egen erfaring, hvad han taler om. For mindre end 20 år siden levede han et omflakkende liv som misbruger.

Cliff Kaltoft har gennem næsten 20 år været de udsattes talerør, først i Narkotikarådet og siden 2002 i rådet for socialt Udsatte.

Relevant information

http://www.lo.dk


Pressekontakt


Firma

LO - Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S, Danmark

  3524 6070
  6080 4651

http://www.lo.dk

Modtag nyheder fra LO - Landsorganisationen i Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater