Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/11-16   -   Pressemeddelelse

Rejse til Mille Miglia med legendariske biler og italienske bobler

Har du benzin i blodet, så står Mille Miglia med al sandsynlighed højt på din bucket list. Local Living arrangerer en 4-dages rejse til det legendariske billøb. Denne rejse er en cocktail af masser af spændende biler, Riva-både, gode middag og boblende vine.

Local Living arrangerer rejsen for alle bil-entusiaster og andre med benzin i blodet, der drømmer om at se et væld af flotte klassiske biler i spektakulære, italienske kulisser. Rejsen til Mille Miglia i Italien er for en lille eksklusiv gruppe på maks. 20 personer. Rejsen finder sted fra 17 - 21. maj, 2017.

Turen til Mille Miglia skydes i gang med overværelse af starten af billøbet på Via Venzia i Brescia, hvor hver af de 450 deltagende biler bliver præsenteret og sendt afsted på den strabadsende tur under hyldest fra publikum. Foran ligger nu 3 dages intensivt kørsel i biler, som er pudset og poleret til anledningen, og undervejs hyldes billøbet af tilskuere til årets store folkefest, der fører bilerne til Rom gennem idylliske landskaber i Toscana - og tilbage til Brescia.

Deltagerne på livsnyderrejsen møder Mille Miglia bilerne undervejs på ruten i det charmerende centrum i Bergamo. Et besøg på Mille Miglia museet er naturligvis også på programmet, ligesom der er lagt op til et besøg på Ferrari-museet i Modena.

Mellem Brescia og Iseo-søen ligger vindistriktet Franciacorta, der bl.a. producerer mousserende vine i verdensklasse, så selvfølgelig er der et besøg i vinkælderen på vingården Berlucchi med efterfølgende vinsmagning. Der bliver også lejlighed for at se værftet, hvor de legendariske Riva-både bygges. Både, bobler og biler i skøn forening.

Det idylliske hotel Rivalago**** er basen under opholdet, og også her direkte fra hotellet ved søbredden starter en bådtur rundt om Monte Iseo, og turen afsluttes med en dejlig middag på øen midt i søen.

I det hele taget er der lagt op til en oplevelse for både øje og gane.

Billeder


Pressekontakt

Inge Gustafsson
Indehaver
  28157241
  60218795

Firma

Local Living A/S
Vesterballevej 5
7000 Fredericia, Danmark

  28157241
  60218795

http://www.localliving.dk

Modtag nyheder fra Local Living A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire