18/11-15
-
Pressemeddelelse
Oplev årets 1000 Miglia i Italien sammen med andre bilentusiaster og livsnydere 18 - 22. maj.
Local Living arrangerer denne rejse for dig, der drømmer om at se flotte biler i smukke, italienske kulisser. Vi kommer helt tæt på det legendariske billøb, der starter og slutter i Brescia, og det hele krydres med udsøgte måltider, vinsmagninger og sejltur på Iseo-søen.
Hvert år i maj følges Mille Miglia af mange bil-entusiaster og andre med benzin i blodet. I Brescia får euforien frit spil, når de ca. 400 deltagende biler bliver præsenteret og derefter kører ad en spektakulær rute ned gennem Toscana til Rom - og tilbage i mål i Brescia. Vi oplever stemningen ved starten af billøbet, og vi mærker passionen, når vi genser bilerne undervejs på ruten. En oplevelse for livet for ægte bilentusiaster.
Mellem Brescia og søen Iseo ligger vindistriktet Franciacorta, hvor vi skal bo i smukke omgivelser lige ved søbredden, og programmet står her blandt andet på udsøgte middage, masser af mousserende vine i verdensklasse og en eksklusiv Riva-bådtur på søen, hvor vi nyder en aperitivo i solnedgangen.
Transporten til Italien står du selv for. Når du er fremme, skal du dog ikke tænke på meget andet end at lade dig rive med af stemningen, og tage for dig af oplevelserne, der er skræddersyet til dig.
Local Livings 1000 Miglia rejse er en enestående mulighed for dig, der har en passion for biler og det gode liv, og som gerne vil dele oplevelsen med andre ligesindede.
Pressekontakt
Inge Gustafsson
Indehaver
28157241
60218795