Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/07-09   -   Pressemeddelelse

Alarm til enhver lejlighed

Indbrud er ikke længere kun en ubehagelig risiko for parcelhusejeren i et mørkt villakvarter. Også danskere, der bor i lejlighed er i høj grad i risikogruppen. Indbrud i lejligheder er således steget til nye højder. Fra 2006 til 2007 steg antallet af indbrud med 24 procent og med sidste års i alt 43.786 indbrud i villaer og lejligheder til sammen, er der intet, der tyder på et fald i antal af lejlighedsindbrud.

Indtil nu har danskerne kun haft begrænsede muligheder, når deres lejlighed skulle tyverisikres. Men nu kommer der en ny alarmservice på markedet, der giver lejlighedsbeboere en række fordele. Det drejer sig om LOCKON, der er en ny internetbaseret alarmservice, som udnytter, at alle danskere efterhånden har en bredbåndsforbindelse.
- Der er vigtigt for os, at vores alarmservice er nem og sikker, og ikke mindst til den rigtige pris - og det er LOCKON. Det er moderne teknologi, når det er bedst. Brugervenligt, funktionelt og meget let at installerer og bruge. I forhold til traditionelle alarmservices, så er vores meget enklere, billigere og uden det store apparat bagved, som vi tror godt kan afskrække mange i lejligheder fra at få en alarm, fortæller direktør i LOCKON, Torben Kring.

Nabohjælp

LOCKON fungerer via en portal på nettet, hvor man kan overvåge sit eget hjem og følge med i om alarmen har været aktiveret. Det giver en række klare fordele for lejlighedsbeboere. Udover fordelene ved internettet er systemet nemlig baseret på, at naboer, familie og venner passer på lejligheden, når den er alene hjemme. LOCKON har nemlig gjort det velkendte begreb; nabohjælp digitalt, idet udvalgte naboer, venner og familie kan få en e-mail, sms og telefonopkald,
hvis alarmen går, og man ikke selv reagerer. En alarm sendes videre i kæden af venner og naboer indtil én har reageret - for eksempel ved at tilkalde politiet eller tjekke naboens bolig.

- Over halvdelen af alle indbrud foregår om dagen, hvor beboerne er på arbejde, og tyvene ikke bliver forstyrret. Derfor er det ikke sikkert, at der er nogen, der hører en alarm, selv om man bor i en opgang. Men med vores system får man direkte besked via nettet og sin mobiltelefon, og kan derefter reagere. Man får jo i forvejen naboerne i opgangen til at hjælpe, når man ikke er hjemme. Nu giver vi det netværk et ekstra værktøj, og det er en service som de fleste gerne vil yde, og som i højere grad sikrer dine værdier, når du er væk, siger Torben Kring.

Netværk

I Danmark er der over en million lejligheder med privatboliger og netop på grund af netværkstankegangen håber LOCKON, at få hul igennem til mange af dem. Således tilbyder LOCKON i øjeblikket rabatter og fordelagtige vilkår til ejerforeninger, opgange og lejerforeninger, hvis flere går sammen om alarmerne.
- Vi hilser hele netværkstankegangen og ideen om nabohjælp meget velkommen, og vi håber vi kan bidrage til en større tryghed og færre indbrud - også for lejlighedsbeboere, tilføjer Torben Kring.

Relevant information

http://www.lockon.dk


Pressekontakt


Firma

LOCKON A/S
Gunnar Clausensvej 32
8260 Viby J, Danmark

  43 43 60 10

http://www.lockon.dk

Modtag nyheder fra LOCKON A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater