Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/09-09   -   Pressemeddelelse

Århusfirmaet LOCKON nomineret til bredbåndsprisen

LOCKON er blevet nomineret til årets bredbåndspris. Dermed er det århusianske alarmselskab kommet i selskab med navne som YouSee, Fullrate og Telia.

De ser frem til den 9. september hos alarmselskabet LOCKON, der har hovedkontor i Århus. Den dag bliver det nemlig afgjort om selskabet vinder Bredbåndsprisen 2009. LOCKON er blevet nomineret til prisen sammen med blandt andre YouSee, Fullrate og Telia. Bredbåndsprisen uddeles på branchedagene, Bredbåndsdagene og bag prisen står Boligselskabernes Landsforening, Dansk Energi, FDIH, Forenede Danske Antenneanlæg, IT Branchen og Teleindustrien. Gennem de sidste to måneder har offentligheden kunnet nominere kandidater til prisen inden for tre forskellige kategorier, og det er i "Årets Bredbåndstjeneste", at LOCKON nu er blevet nomineret sammen med fire andre nye tjenester.
Hos LOCKON ser man nomineringen som en blåstempling af virksomheden:

- Vi startede ud for mindre end et år tid siden med et nyt produkt man ikke tidligere havde set i Danmark. Derfor er det naturligvis overordentlig tilfredsstillende, at vi nu er blevet nomineret til en pris sammen med så kendte og tunge navne. Det tager vi som et tegn på, at vores koncept og alarmservice er vejen frem, når det handler om sikkerhed og tryghed i en moderne verden, siger Torben Kring, der er direktør i LOCKON.

LOCKON er et helt nyt alarmkoncept, der baserer sig på nettet og på en moderne version af nabohjælp.

Det styres via en webportal og mobiltelefonen, og er det første alarmsystem i Danmark, der baserer sig på bredbånd. I nomineringen står der, at Årets Bredbåndstjeneste er en tjeneste eller en service, der ved hjælp af bredbånd skaber nye muligheder eller forbedrer eksisterende løsninger for brugerne. Tjenestens anvendelse kan for eksempel være inden for underholdning, uddannelse eller tjenester i hjemmet. Hos LOCKON har juryen lagt vægt på brugervenlighed, nytænkning og værdi for brugerne, samt at LOCKON også sikrer, at bredbåndsforbindelsen er overvåget for udfald.

- Vi lægger vægt på, at man altid skal kunne bruge sin internetforbindelse til at få en bedre og tryggere hverdag, og derfor er vi ekstra glade for, at Bredbåndsprisen også har fået øje på det, tilføjer Torben Kring.

Bredbåndsprisen 2009 uddeles ved Bredbåndsdagene den 9. og 10. september i København.

Se mere om Bredbåndsprisen på: http://www.bredbaandsudvikling.dk

Relevant information

http://www.lockon.dk


Pressekontakt


Firma

LOCKON A/S
Gunnar Clausensvej 32
8260 Viby J, Danmark

  43 43 60 10

http://www.lockon.dk

Modtag nyheder fra LOCKON A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater