Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/01-10   -   Pressemeddelelse

Verdens første intelligente tyverialarm

Alarmvirksomheden LOCKON lancerer nu verdens første intelligente tyverialarm, der både kan mindske risikoen for indbrud, styre husstandens el og varme og hjælpe med at spare på strømmen.

Hvem vil ikke gerne tyverisikre sit hjem, styre husets temperatur og samtidig spare energi? Det bliver muligt med verdens første intelligente tyverialarm, der netop nu sendes på markedet af alarmvirksomheden LOCKON.

Det er tilmed såre simpelt: Med alarmen følger en tænd-sluk-enhed, som hjemmets elektriske udstyr let kan tilsluttes. Via internettet kan man indstille, hvornår lyset i hjemmet skal tænde og slukke, hvilket giver en ekstra sikring i forhold til risikoen for indbrud. Og har man et sommerhus kan man tænde for varmen, hvis man vil undgå frostskader eller gerne vil ankomme til et lunt sommerhus. Endelig gør tænd-sluk-enheden tyverialarmen i stand til automatisk at tænde alt lys i huset, hvis alarmen går i gang, så tyven ikke kan liste ud i ly af mørket.

- Der kommer flere og flere muligheder inden for det felt, man kalder "intelligent hjem", hvor husets installationer kan styres via internettet eller mobiltelefonen. At kombinere intelligent hjem-ideen med tyverialarmen er noget helt nyt. Mange forbrugere vil gerne have funktionerne, men er kede af at skulle have mange forskellige systemer installeret, som de skal sætte sig ind i og forstå. Derfor forventer vi, at forbrugerne vil tage rigtig godt imod vores nye alt-i-én tyverialarm, siger Carsten Rasmussen, der er direktør i LOCKON.

En af den nye alarms funktioner er, at den kan give indehaveren store strømbesparelser, hvis man tilslutter tænd-sluk-enheden til de apparater i hjemmet, der bruger stand-by strøm.

Når hjemmet forlades, og alarmen slås til, slukkes den dyre standby-strøm automatisk. Og når man vender hjem og slår alarmen fra, tændes der igen automatisk for strømmen. Dermed sparer man strøm til fjernsynet, DVD-afspilleren og alle de andre strømslugende apparater, når man alligevel ikke er hjemme. Tænd-sluk-enheden kan også bruges til automatisk at slukke alt standby-strøm om natten. Og taget i betragtning, at et standby-forbrug ifølge Elsparefonden er 10 procent af den samlede elregning, er besparelsen til at tage at føle på.

- Det her er en revolution i forhold til de tyverialarmer danskerne er vant til i dag. De opfylder som regel kun én funktion og kan ikke så meget andet. Men her er en alarm, der ikke kun giver mere tryghed og sikkerhed, men også er med til at spare strøm og give mere komfort, siger Carsten Rasmussen.

Relevant information

http://www.lockon.dk


Pressekontakt


Firma

LOCKON A/S
Gunnar Clausensvej 32
8260 Viby J, Danmark

  43 43 60 10

http://www.lockon.dk

Modtag nyheder fra LOCKON A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater