Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/01-10   -   Pressemeddelelse

Alarmvirksomhed i samarbejde med Elsparefonden

Et nyt samarbejde mellem Elsparefonden og alarmvirksomheden LOCKON skal give danskerne mulighed for at spare energi, samtidig med at de tyverisikrer deres hjem.

Landets første klimavenlige tyverialarm har netop set dagens lys, og det får nu Elsparefonden til at indgå samarbejde med LOCKON. Med det nye samarbejde får forbrugerne mulighed for via Elsparefondens "Min E-bolig" at få rådgivning om energibesparende alarmløsninger og placering og installation af tyverialarmer.

- De fleste af os ved, hvor svært det er at huske at slukke for strømtyvene, når vi ikke er hjemme eller sover. LOCKONs kombination af alarm og tænd/sluk af elforbrug er et rigtigt godt eksempel på, hvordan man med enkle midler kan gøre sin bolig mere intelligent. Der er meget store energibesparelser at hente, hvis vi udnytter energien mere effektivt, og dette vel og mærke uden tab af komfort, siger sekretariatschef i Elsparefonden, Göran Wilke.

LOCKON, der er delvis ejet af det østjyske energiselskab NRGi, har netop lanceret en klimavenlig tyverialarm, der kan hjælpe forbrugeren med at "huske" at slukke for den dyre standby-strøm.

Når hjemmet forlades, og alarmen slås til, slukkes den dyre standby-strøm automatisk via en særlig tænd-sluk-enhed. Og når man vender hjem og slår alarmen fra, tændes der igen automatisk for strømmen. Dermed sparer man strøm til fjernsynet, DVD-afspilleren og alle de andre strømslugende apparater, når man alligevel ikke er hjemme. Tænd-sluk-enheden kan også bruges til automatisk at slukke alt standby-strøm om natten. Og taget i betragtning, at et standby-forbrug ifølge Elsparefonden er 10 procent af den samlede elregning, er besparelsen til at tage at føle på.

- Mange husker at slukke for standby-apparaterne, når de tager på ferie, men ikke alle tænker på at gøre det til hverdag. Alarmen husker folk til gengæld hver gang, de går, og derfor tænkte vi, at det ville være oplagt at kombinere de to funktioner, siger LOCKONs direktør, Torben Kring, der mener, det er meget naturligt, at LOCKON er det første alarmselskab på det danske marked, der lancerer en klimavenlig alarm og indgår samarbejde med Elsparefonden.

- Det faktum, at vi er delvis er ejet af en energikoncern, gør det meget relevant for os at tænke på energibesparelser og intelligente el-løsninger. Vi vil gerne være med til at øge fokus på klimaet og miljøet, når man køber elektronisk udstyr, siger Torben Kring.

Elsparefonden skifter pr. 1. marts 2010 navn til Center for Energibesparelser.

Læs mere om Elsparefondens Min E-Bolig: www.min-e-bolig.dk

For yderligere oplysninger kontakt venligst

Torben Kring
Direktør, LOCKON
Mobil 20 26 49 29

Göran Wilke Sekretariatschef, Elsparefonden
Mobil 21 20 55 58

Relevant information

http://www.lockon.dk


Pressekontakt


Firma

LOCKON A/S
Gunnar Clausensvej 32
8260 Viby J, Danmark

  43 43 60 10

http://www.lockon.dk

Modtag nyheder fra LOCKON A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater