Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/03-10   -   Pressemeddelelse

Energi Fyn gør det let at få tyverialarm

Energi Fyn og alarmselskabet LOCKON har indgået et samarbejde om oprettelse af tyverialarm til energiselskabets fibernetkunder.

Energi Fyns fibernetkunder kan trygt lade deres hjem være "alene hjemme" fremover. En ny aftale med alarmselskabet LOCKON giver kunderne mulighed for gratis oprettelse af et af de mest avancerede alarmsystemer på markedet. Dermed kan kunderne udnytte fibernetteknologien til endnu mere end lynhurtigt internet, telefoni og tv.

- Fibernettet giver løbende nye spændende muligheder for vores fibernetkunder, og en tyverialarm kan netop udnytte det meget stabile netværk, som fibernettet giver, siger Carsten Hansen, bredbåndsdirektør hos Energi Fyn.

En alarm fra LOCKON kan både betjenes via internettet og mobiltelefonen, og er baseret på nabohjælp over sms, e-mail og telefonopkald.

Nedsætter standbyforbrug

Alarmen fra LOCKON er samtidig verdens første klimavenlige tyverialarm. Alarmen kan nemlig tilsluttes tænd-sluk-enheder, som gør det let for Energi Fyns fibernetkunder at huske at slukke for standbyforbruget i hjemmet.

Når man slår alarmen til, slukkes automatisk for standbyforbruget. Det betyder, at man sparer energi til fjernsynet, DVD-afspilleren og alle de andre apparater, der står og sluger strøm, mens man ikke er hjemme. Når man kommer hjem og slår alarmen fra, tændes apparaterne automatisk igen. Tænd-sluk-enhederne kan også bruges til at sørge for, at al standbystrøm er slukket om natten, så der er en gevinst at hente både for miljøet og pengepungen.

LOCKONS direktør Torben Kring er glad for det nye samarbejde og perspektiverne i det.

- Vi er glade for at være en del af udviklingen af fremtidens intelligente hjem, og fibernettet er internetforbindelsen, der vil hjælpe udviklingen med at tage fart. Samtidig er vi glade for samarbejdet med energiselskaberne. Energiselskaberne er foregangsmænd inden for området, hvilket gør det muligt, at vi i fællesskab kan udforske mulighederne, siger Torben Kring.

Alarmgrundpakken fra LOCKON og Energi Fyn har en værdi af 995 kr., hvilket man som fibernetkunde hos Energi Fyn sparer. Efter oprettelsen betaler man 99 kr. om måneden i abonnement for alarmservicen.

Yderligere information og bestillingsmodul findes på www.energifyn.dk eller www.lockon.dk
eller kontakt venligst:

Carsten Hansen
Bredbåndsdirektør
Energi Fyn Mobil: 24 81 07 28

Torben Kring
Direktør, LOCKON
Mobil: 20 26 49 26

Relevant information

http://www.lockon.dk


Pressekontakt


Firma

LOCKON A/S
Gunnar Clausensvej 32
8260 Viby J, Danmark

  43 43 60 10

http://www.lockon.dk

Modtag nyheder fra LOCKON A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater