Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/03-10   -   Pressemeddelelse

Tyverialarmen kan hjælpe med at spare energi

Energiselskabet NRGi installerer i løbet af 2010 50.000 nye intelligente elmåler i Horsens-området. Samtidig får indbyggerne i Horsens nu mulighed for at anskaffe sig en intelligent tyverialarm, der på én gang kan nedsætte elforbruget og sikre hjemmet mod tyveri.

Mange horsensianere oplever i disse dage, at der kommer en tekniker forbi og udskifter den gamle elmåler med en ny, intelligent elmåler, der kan hjælpe indehaveren med at få overblik over elforbruget. Samtidig lancerer NRGis datterselskab, LOCKON, verdens første intelligente tyverialarm, der både kan tyverisikre hjemmet, styre husets elvarme og spare energi. Lanceringen af den intelligente tyverialarm samtidig med den nye intelligente elmåler er ikke tilfældig:

- Der kommer flere og flere muligheder inden for det felt, man kalder "intelligent hjem", hvor husets installationer kan styres via internettet eller mobiltelefonen. Med de nye intelligente elmålere er Horsens godt på vej til at blive en af de byer i landet, hvor der er flest "intelligente hjem", og det er derfor oplagt at prøve den intelligente tyverialarm af netop i Horsens, siger Carsten Rasmussen, der er direktør i LOCKON.

Den intelligente tyverialarm har en tænd-sluk-enhed, som kan tilsluttes hjemmets elektriske udstyr. Når hjemmet forlades, og alarmen slås til, slukkes den dyre standby-strøm automatisk. Og når man vender hjem og slår alarmen fra, tændes der igen automatisk for strømmen. Dermed sparer man strøm til fjernsynet, DVD-afspilleren og alle de andre strømslugende apparater, når man alligevel ikke er hjemme. Tænd-sluk-enheden kan også bruges til automatisk at slukke alt standby-strøm om natten. Og taget i betragtning, at et standby-forbrug ifølge Elsparefonden er 10 procent af den samlede elregning, er besparelsen til at tage at føle på.

- Med den intelligente elmåler kan man få overblik over sit forbrug, og man opdager hurtigt, hvad det betyder for forbruget at have apparater tilsluttet på standby-strøm. Men derfra og så til at huske at slukke for standby-strømmen, når man går, kan der godt være et stykke et stykke vej. Men kombinerer man den intelligente elmåler med den intelligente alarm, bliver det mere oplagt at huske at slukke for standby-strømmen, når man forlader hjemmet, siger Carsten Rasmussen.

Hos NRGi glæder man sig over, at den intelligente elmåler kan suppleres med strømbesparende produkter, der kan gøre det nemmere for folk at spare på energien:

- At blive bevidst om sit energiforbrug er én ting. At ændre adfærd er noget andet. Vi ved godt, at elmåleren ikke kan skabe mirakler alene, men at der også skal adfærdsændringer til. Og LOCKONs intelligente alarm er netop en løsning, der gør det lettere for forbrugerne indarbejde nye vaner, siger NRGi's kommunikationschef, Per Svendsen.

Relevant information

http://www.lockon.dk


Pressekontakt


Firma

LOCKON A/S
Gunnar Clausensvej 32
8260 Viby J, Danmark

  43 43 60 10

http://www.lockon.dk

Modtag nyheder fra LOCKON A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater