Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/09-11   -   Pressemeddelelse

Logimatic Gruppen vækster gennem offensiv investering

Trods den almindelige opfattelse af stagnation, eller sågar nedgang, i danske og specielt nordjyske virksomheders udvikling, vækster Logimatic Gruppen nu gennem endnu et opkøb. Denne gang ved opkøb af konsulenthuset AX Innovation, der har speciale i ERP systemet Microsoft Dynamics AX. Sidst det skete var ved opkøbet af softwarefirmaet ByggeSoft i 2010.

Strategien falder godt i tråd med den generelle tendens, hvor 31 % af de danske virksomheder peger på opkøb og fusioner, som en måde at takle krisen (kilde: KPMG's Middle Market Survey). Direktør i Logimatic Holding, Troels Severinsen, peger på at Logimatic har formået at tilpasse forretningen og omstille sig til nye markedsvilkår, hvilket er nødvendigt i et presset marked.

Via fusionen investerer Logimatic Gruppen i nye vækstmuligheder, gennem udvidelse af produktporteføljen, der nu også dækker mere standardiserede løsninger,end det tidligere har været tilfældet. Hidtil har ingeniør- og IT virksomhedens produkter primært været nicheprodukter inden for eksempelvis softwareløsninger til styring af planlagt vedligehold, byggeprojekter, lager og logistik, og automation til blandt andet clean-tech, marine og offshore faciliteter.

"Udvidelsen af gruppen styrker og udvider vores eksisterende forretningsgrundlag og betyder, at vi nu også kan tilbyde integrerede løsninger med vores egne produkter og ERP systemet Microsoft Dynamics AX.

Ud over det kan vi naturligvis også tilbyde Microsoft Dynamics AX som enkeltstående produkt, samt selve integrationen til tredje parts IT-systemer" udtaler Troels Severinsen. "Vi vil altså fremadrettet kunne tilbyde komplette løsninger inden for ERP", fortsætter han.

Til trods for - eller måske på grund af - krisen, oplever Logimatic en stigende efterspørgsel på integration mellem virksomhedernes eksisterende ERP systemer og de mange forskellige specialløsninger, der benyttes i forskellige brancher. Den økonomiske situation i dag presser virksomhederne til at optimere i forhold til de investeringer, der allerede er foretaget. Nyinvesteringer ved indkøb af IT-løsninger baseres i dag selvfølgelig ligeledes på grundige økonomiske overvejelser. Karl Therkildsen, direktør i AX Innovation, udtaler: "Gennem AX Innovations optagelse i Logimatic Gruppen, kombineres unikke kompetencer inden for området og vi vil i højere grad kunne aflaste kunderne, såvel økonomisk som risikomæssigt. Vi samler nemlig det projektforløb, der er forbundet med de ofte komplicerede integrationsprocesser, som er kendetegnende for denne type projekter."

"Vi forventer en umiddelbar positiv effekt på vores afsætning som følge af opkøbet, og regner da også med at kunne se et godt afkast af investeringen på lang sigt", slutter Troels Severinsen.

Relevant information

http://www.logimatic.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Logimatic
Sofiendalsvej 5B
9200 Aalborg SV, Danmark

  96347000

http://www.logimatic.dk

Modtag nyheder fra Logimatic på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater