Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/11-10   -   Pressemeddelelse

Louis Nielsen slår dørene op i Hvidovre

Rico Nielsen har længe set frem til at skulle repræsentere Louis Nielsen i Hvidovre.

- Jeg har gennem mange år haft en drøm om at starte egen butik, så det er virkelig dejligt, at drømmen nu bliver til virkelighed. Det gør bestemt ikke det hele dårligere, at det ligefrem er i Hvidovre, som jeg kender rigtig godt fra mit tidligere arbejde, siger Rico Nielsen.

Hvidovre er sagen
Baseret på sin viden og erfaring med Hvidovre som handelsby har Rico Nielsen længe haft kikkerten rettet ind på netop denne del af hovedstadsregionen.

- Jeg er blevet tilbudt flere forskellige områder til min butik, men jeg har hele tiden ønsket, at det skulle være Hvidovre. Hvidovre har 48.000 indbyggere, og det har altid for mig fremstået som en bydel med nogle meget rare indbyggere. Det sætter jeg uendelig stor pris på, siger Rico Nielsen og fortsætter:

- Og jeg mener faktisk også, at Louis Nielsens koncepter er som skræddersyet til folk i Hvidovre. Det at vi virkelig giver folk noget for pengene, at de kan få to par briller for ét par brillers pris og de mange andre stærke koncepter, det er jo noget, som går rent ind alle steder i landet, hvor vi har butikker, så det er jeg slet ikke i tvivl om, at det også vil gøre i Hvidovre, siger Rico Nielsen.

Butik i godt center
Rico Nielsens butik kommer til at ligge i Frihedens Butikscenter - en placering, som Rico Nielsen er særdeles glad for.

- Og så glæder jeg mig bare så meget til at kunne koncentrere mig om kontakten med kunderne. Det er det, jeg sætter allermest pris på i forhold til mit arbejde.

Erfaren og kompetent
44-årige Rico Nielsen er særdeles erfaren i branchen og har løftet en lang række forskellige opgaver gennem årene.

Han er udlært optiker i 1990 efter endt læretid hos Albertslund Optik. Derefter rykkede han til Topsyn i Ishøj, hvor han i 1993 blev butikschef. Topsyn blev senere til Synoptik, og frem til 2005 stod Rico Nielsen således i spidsen for Synoptik i Ishøj. De seneste fire et halvt år har han været chef for Synoptik i Roskilde.

Sideløbende har den 44-årige optiker fungeret som regionscoach, blandt andet med ansvar for kædens butikker i Hvidovre-området, som han således kender særdeles godt. Rico Nielsen har desuden en lederuddannelse i bagagen, ligesom han har en bachelorgrad i butiksdrift fra Copenhagen Business School.

Den nye butiksindehaver og chefoptiker bor privat med sin familie i Solrød, der har dannet base for familien gennem de seneste 18 år.

Relevant information

http://www.louisnielsen.dk


Pressekontakt


Firma

Louis Nielsen A/S
Indkildevej 2A
9210 Aalborg SØ, Danmark

  30 78 30 51

http://www.louisnielsen.dk

Modtag nyheder fra Louis Nielsen A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater