Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/11-10   -   Pressemeddelelse

Brillelook-vinder løb med 3. plads i London

Pavla Schlägerová fra Aalborg repræsenterede Danmark på fornem vis og løb med 3. pladsen, da hun stod på catwalken i London i finalen i den internationale modelkonkurrence Spectacle Wearer of The Year 2010.

Den universitetsstuderende aalborgenser gjorde stort indtryk på dommerpanel og publikum med sit sprudlende humør og sin smittende personlighed under finalen i London.

Sammen med 3. pladsen vinder Pavla Schlägerová blandt andet et weekendophold for to i London, inklusiv lommepenge, en goody bag med hårprodukter m.v. fra Andrew Barton, hudplejeprodukter fra Simple og et gavekort til Specsavers/Louis Nielsen.

Konkurrencen blev vundet af 20-årige Benny Glendinning fra Nordirland. Han vinder et års modelkontrakt med det internationalt anerkendte modelbureau Storm Model Management, der blandt andet også repræsenterer stjerner som Carla Bruni, Cindy Crawford og Eva Herzigova. Blandt meget andet scorer den 20-årige nordirske student også en to-ugers ferie med alt betalt til Caribien.

Familien heppede
Pavla Schlägerová scorede adgangsbilletten til den storstilede finale på Victoria & Albert Museum, da hun i august vandt finalen i Louis Nielsens modelkonkurrence Årets Brillelook 2010 - en finale, der blev afholdt på catwalken i Forum København og vist på tv.

Pavla Schlägerová rejste til London tirsdag og har blandt andre haft sin kæreste, mor og lillebror med som heppekor. Både tirsdag og onsdag bød på masser af forberedelser og prøver forud for selve finaleshowet onsdag aften.

For den 20-årige aalborgenser var det noget ganske særligt at repræsentere Danmark.

- Jeg er helt sikkert stolt af at repræsentere Danmark, ikke mindst på grund af det faktum, at jeg ikke er dansker, siger Pavla Schlägerová med et smil. Hun er født i Tjekkiet, men har boet i Danmark i mere end 10 år.

Jim Lyngvild i dommerpanelet
Danmark var i øvrigt også repræsenteret i dommerpanelet i form af modediktator, forfatter, designer og brilleeksepert Jim Lyngvild. Udover at have designet eksklusive brillekollektioner under navnet Jim Wild udgav han for få uger siden en eksklusiv bog om briller med titlen "Eye Wear". 

Relevant information

http://www.louisnielsen.dk


Pressekontakt


Firma

Louis Nielsen A/S
Indkildevej 2A
9210 Aalborg SØ, Danmark

  30 78 30 51

http://www.louisnielsen.dk

Modtag nyheder fra Louis Nielsen A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater