Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/01-12   -   Pressemeddelelse

Loyalitetsbureauet ansætter Drifts- og Udviklingsdirektør

Efter et 2011, hvor der i perioder blev løbet mere end almindeligt hurtigt på gangene hos Loyalitetsbureauet, har firmaet valgt at hente forstærkning til ledelsen. Mikael Have, tidligere afdelingschef hos Logica, er startet i sit nye job pr. 2. januar 2012.

Loyalitetsbureauet har igennem mange år hovedsagligt haft fokus på loyalitetskoncepter som f.eks. opstart og drift af diverse kundeklubber. Men 2011 var på rigtigt mange måder et forandringens år for Loyalitetsbureauet. Virksomheden voksede med næsten en fordobling i antallet af medarbejdere, hvilket var resultatet af spændende satsninger på nye afdelinger og projekter, herunder blandet andet en online-afdeling, som udelukkende beskæftiger sig med webdesign og e-commerce. Gazelle-statuetten, som bureauet modtog i 2011 for første gang, udgjorde symbolet for den frugt bureauet kunne høste efter mange års hårdt slid.

Men fremgangen og statuetten forpligter også, og når man hos Loyalitetsbureauet samtidig aner yderligere vækst og gerne vil vinde flere statuetter, er der brug for nye kompetente kollegaer. Derfor har Loyalitetsbureauet hentet Mikael Have fra Logica. Mikael er blevet ansat i ledelsen med titlen Drifts- og Udviklingsdirektør og vil fremover have det overordnede ansvar for at den interne drift på bureauet optimeres samt hele tiden bliver udviklet og ajourført.

Loyalitetsbureauets administrerende direktør, Nicolaj B. Ladiges, udtaler om ansættelsen af Mikael Have:

"Vi ønsker ganske enkelt at skabe et Loyalitetsbureauet 2.0, og det kan vi ikke uden et større og mere dedikeret fokus på medarbejderne og dermed også udvikling og effektivisering af driften. Med ansættelsen af Mikael Have løfter vi niveauet til, for os, nye højder. Han kommer ind i butikken med nogle nye kompetencer og masser af erfaring, hvilket uden tvivl vil hjælpe på vores interne og eksterne forretningsgange. Samtidig betyder det, at Jesper Flindt (Kreativ direktør red.) og jeg får frigivet tid til det, vi er bedst til - at være innovative, udvikle og tale med eksisterende, nye og kommende kunder."

De kompetencer, Nicolaj henviser til, har Mikael Have fået fra sin uddannelse som Cand. Merc. i Styring og Ledelse samt gennem de mange års erfaring fra diverse ledelsesstillinger, som Mikael har på sit cv. Tidligere nævnte stilling som afdelingschef hos virksomheden Logica er det seneste bidrag hertil.

Netop skiftet fra Logica, som er blandt de førende leverandører af økonomiløsninger til bureaubranchen, er i sig selv en stor forandring. Fra et meget struktureret miljø til Loyalitetsbureauet, hvor struktur nogle gange anses som en forhindring i den kreative proces. Mikael Have udtaler:

"Jeg skal naturligvis forsøge at anvende min erfaring fra en meget struktureret verden til at strømline forretningsgangene hos Loyalitetsbureauet. Det skal gøres samtidigt med at den eksisterende kreative og entusiastiske energi opretholdes."

Med forbedrede interne organisatoriske linjer vil Loyalitetsbureauets kunder også opleve en højere grad af professionalisme hos medarbejderstaben, hvor alle som en vil kende deres respektive arbejdsopgaver.

"Mit mål er, at jeg kan skabe en grundlæggende struktur i virksomheden, som optimerer forholdene for personalet og samtidig sikrer en bedre bundlinje og ikke mindst endnu flere tilfredse kunder", slutter Mikael.

Loyalitetsbureauet starter dermed 2012 med en markant personalemæssig forbedring. Derfor er der både store forventninger til det kommende års resultater - de interne organisatoriske såvel som de økonomiske.

Der skal ganske enkelt flere statuetter på trofæ-hylden.

Relevant information

http://www.loyalitetsbureauet.dk/


Pressekontakt


Firma

Loyalitetsbureauet Bazaki ApS
Jens Baggesens Vej 47
8200 Aarhus N., Danmark

  +45 87 30 03 33

http://www.loyalitetsbureauet.dk

Modtag nyheder fra Loyalitetsbureauet Bazaki ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater