Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/07-12   -   Pressemeddelelse

Mange bække små...

Hos detailbutikskæderne SOLO, Zizzi og Kaufmann kender de udmærket det aarhusianske bureau, Loyalitetsbureauet, som på mange områder har været deres kommercielle sparringspartner gennem flere år. Bureauet har sneget sig op på 35 dedikerede kollegaer og udvider hele tiden både produktportefølje og referenceliste. Og flere kunder kommer til hele tiden...

I en ofte selviscenesættende bureauverden, hvor spidse albuer nogle gange er vejen til kundernes gunst og ikke mindst pengepung, har aarhusianske Loyalitetsbureauet på sin egen stille og rolige facon opbygget en solid kundeportefølje og referenceliste. Bureauet har, egentlig ganske ubemærket, vokset sig fra 15-16 ansatte i 2010 til 35 kollegaer i 2012 og har endda, i 2011, også høstet en Gazelle-pris.

Produktporteføljen har også løbet med en gazelles fart, og fra at være et bureau med hovedfokus på kundeklubopstart, implementering og drift, har Loyalitetsbureauet nu udviklet sig til at være et hus, hvor paletten af produkter nærmest ingen ende vil tage. Og alt udvikles med fokus på loyalitetskoncepter.

De mange nye muligheder hos Loyalitetsbureauet har medført en konstant tilgang af mange nye kunder, som kigger forbi til både store og små løsninger som supplement til deres nuværende markedsføring. Blandt andet fik en af Europas største leverandører i tilbehør til hus og have, Bloomingville, en større e-commerce løsning, og Loyalitetsbureauets eget fotostudie kan f.eks. skrive butikskæden Marcus, Henri Lloyd og ADIDAS på leveringslisten af packshots. IKEA Taastrup får QR-koder og mobiloptimeret landingpage leveret fra ZUMO-QR, en søstervirksomhed som drives og ejes af Loyalitetsbureauet, og som også har Tulip og Nordjyske Medier på kundelisten.

Admin. direktør, Nicolaj B. Ladiges udtaler:
"Vi har investeret meget i nye forretningsområder som f.eks. fotostudie, e-commerce afdeling og eget produceret kampagnesystem, som allerede er integreret i en af landets største hostingvirksomheder, ScanNet. Men det er ikke altid det store setup kunderne vil have, så i stedet for udelukkende at have få store kunder med store løsninger, leverer vi nu også mindre ydelser. Det har indtil videre givet god mening, og vi får generelt rigtigt mange forespørgsler. Så vi har fået appetit på mere..."

Det mere, som Nicolaj omtaler, er lanceringen af et større og spændende system, som i øjeblikket udvikles i de loyale korridorer under meget 'tys tys'-forhold. Et projekt som Loyalitetsbureauet forventer søsat i efteråret, og som har et enormt potentiale - på sigt også udover landets grænser.

De mange bække små gør en stor å hos Loyalitetsbureauet. Strømningen af nye kunder og de kommende projekter har resulteret i et optimistisk syn på fremtiden blandt ledelsen og medarbejdere.


Relevant information

http://www.loyalitetsbureauet.dk


Pressekontakt


Firma

Loyalitetsbureauet Bazaki ApS
Jens Baggesens Vej 47
8200 Aarhus N., Danmark

  +45 87 30 03 33

http://www.loyalitetsbureauet.dk

Modtag nyheder fra Loyalitetsbureauet Bazaki ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater