Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/04-10   -   Pressemeddelelse

Nu er Danmark med på fremtidens standard for IP-adresser

Som den første danske hosting udbyder giver Lynero nu alle kunder mulighed for at få tilknyttet IPv6-adresser til hosting produkter.

Alt netværksudstyr bruger IP-adresser, der med det nuværende format, IPv4, er cirka 4 milliarder til rådighed af, men de er ved at være brugt op. Ifølge ARIN (American Registry for Internet Numbers) er 90% af alle IPv4-adresser brugt idag, og det forventes at de sidste IPv4-adresser vil blive brugt i løbet af 2011. Derfor haster det med at få alle indholdsleverandører igang med at bruge den nye standard IPv6, også de danske.

"I samarbejde med vores internetudbydere kan vi nu tilbyde multi-homed IPv6. I første omgang er det en Beta-service, men den er gratis for vores kunder og vi håber at vi dermed kan påvirke udbredelsen af indhold der kan nås på IPv6 herhjemme," udtaler partner i Lynero - Jimi Rønberg.

At dette skift er vigtigt, understreges af at Google, Youtube og Microsoft allerede har taget IPv6 i brug, og flere større indholdsleverandører såsom Facebook, Yahoo og Ebay er på vej. På trods af dette er der umiddelbart ingen større danske sites der har meldt ud, at de er igang med at kigge på IPv6.

"Lyneros løsning er en ægte IPv6-tjeneste som ikke gør brug af tunneler, og alle kunder får en /64, hvilket giver 18.446.744.073.709.551.616 adresser. Så der bør være nok til at komme igang med," siger Jimi Rønberg.

Relevant information

http://www.lynero.dk


Pressekontakt


Firma

Lynero ApS
Rådmandsgade 45A, 1.
2200 København N., Danmark

  70201272

http://www.lynero.dk

Modtag nyheder fra Lynero ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater