Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/02-10   -   Pressemeddelelse

YouTube film giver flere elever til landets privat- og efterskoler

Krisebølgen med voksende arbejdsledighed, forbrugsstop og vigende ungdomsårgange skaber tomme pladser på både privatskolerne og ikke mindst på efterskolerne, men YouTube mediet er med til at gøre forskellen.

Den seneste regnskabsanalyse fra Efterskoleforeningen viser allerede nu de begynde krisetegn på skoleområdet hvor der er egenbetaling.
I 2008 kom hver fjerde efterskole ud med røde tal på bundlinjen og regnskaberne for år 2009 forventes ikke bedre. Derfor er skolerne med forældrebetaling nødsaget til, at tænke i nye baner når de skal markedsføre sig over for både kommende elever og forældre.

Skrækscenariet med den seneste elevfremskrivning viser, at hver femte sengeplads vil være ledig inden for en årrække på landets efterskoler.

YouTube på skoleskemaet
Viral markedsføring med små, sjove reklamefilm, der bliver produceret i samarbejde med eleverne, er ved at blive et af skolernes vigtige midler, når det kommer til reklame og markedsføring.

Lynghøj Efterskole overlader en stor del af markedsføringsansvaret til eleverne som sammen med skolens fasttilknyttet reklame- og kommunikationsbureau producerer de små virale film til nettet på et par temadage i begyndelsen af hvert skoleår.

»Jeg må indrømme, at disse nye markedsføringstiltag med YouTube har haft en overvældende effekt og på kun fire uger havde mere end 40.000 været inde og se disse reklamefilm,« siger forstander Jens Borup

Niels Kjær forstander på Thorsgaard Efterskole i Hobro tilskriver filmene en væsentlig rolle i skolens strategi. 24 timer efter filmen blev oploadet kom der en ekstra elevtilmelding til skoleåret i august 2010.
YouTube videoernes popularitet ved rekruttering af elever til skolerne, skyldes primært filmene har autenticitet, mener kommunikationsrådgiver og reklameekspert inden for profilering til de frie skoler Mikkel Kjerri:

»Videoerne virker, fordi det er autentisk. Det er skolernes egne elever, der taler, producerer og medvirker i filmene. Det er i hvert fald den følelse, man får, når man ser videoerne. I de videoer med størst gennemslagskraft er der oftest professionelle reklame- og kommunikationsfolk med ind over filmenes tilblivelse. Det mener jeg ikke gør så meget. Det vigtigst er nemlig, at videoerne skaber interesse for stedet og formidlingen af stemning og det unikke ved skolen,« siger Mikkel Kjerri, som sammen med hans team har varetaget strategien og eksekveringen af målrettet kampagner med henblik på rekruttering af flere elever til landets privatskoler, friskoler, højskoler og efterskoler.

Relevant information

http://www.m4mnews.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

M4M ApS
Torvet 15-17
8500 Grenaa, Danmark

  46 91 90 50

http://m4mnews.dk

Modtag nyheder fra M4M ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater