Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/04-13   -   Pressemeddelelse

Og de nominerede er ...

Blandt 273 indstillinger til mad+medier-prisens 14 forskellige kategorier, har juryerne nu vurderet og valgt. Nu offentliggøres det, hvem de nominerede er. Først 3. maj afsløres vinderne ved prisuddelingen, der fejrer madkommunikationsbranchen i Danmark.

Hvad er god madkommunikation egentlig? Gennem den seneste måned har eksperter indenfor 14 forskellige formidlingsdiscipliner arbejdet med at definere kvalitetskriterier og udvælge de bedste af de indstillede madkommunikatører til mad+medier-prisen 2013. De 46 nominerede går videre til opløbet om at vinde anerkendelsen, der er den eneste af sin art.

"Vi er stolte og beærede over, at det er lykkedes at samle så mange kompetente fagpersoner til juryerne, hvis arbejde udgør det fundament, prisens faglige substans og troværdighed hviler på. Det viser samtidig, at der er bred opbakning til prisen og til at kvalitetssikre madkommunikationen i Danmark" siger medstifter af mad+medier, Rasmus Holmgård.

Cremen af dansk madkommunikation
Med mad+medier-prisen 2013 fokuserer netværket mad+medier på kvaliteten af alt det, der bliver kommunikeret om mad. De 14 udvalgte kategorier, der dækker over branchens alsidighed og kreativitet med et spænd fra mad på sociale medier over akademisk madformidling og til madanmeldelse.

Blandt de nominerede finder man blandt andet Politikens madskribent Helle Brønnum Carlsen, madbloggen Gastromand.dk, Kirsten Dalgaard, kreativ direktør for Fingerspitz og bag producenten Løgismoses emballage og forstander for Madakademiet, Lars Sonne-Hansen. Læs om alle de nominerede her.

Prisuddelingen foregår 3. maj i København, hvor aftenens konferencier, Timm Vladimir, kendt fra showbiz, Masterchef og egen kokkeskole sørger for et festligt show. Hahnemanns Køkken, Hotel- og Restaurantskolens kokkeelever og Fødevareplatform Region Sjælland står for en formidabel middag og aftenens gæster for mingling, dans og fest.
Billetter til arrangementet koster 750 kr. og kan købes her.

Tal og fakta
mad+medier har modtaget 273 indstillinger af i alt 157 madkommunikatører i 14 udvalgte kategorier. Per 16. april 2013 består netværket af 684 madkommunikatører, herunder blandt andre 65 madfotografer, 227 opskriftsudviklere, 295 madbloggere, 30 personer, der arbejder med mad på tv, og 293, der kommunikerer for virksomheder og organisationer. Cirka 50 frivillige hjælper med afvikling af eventen og diverse kommunikations- og projektopgaver.

mad+medier blev stiftet i 2011 af kommunikationsrådgiver Marie Sainabou Jeng og vin- og madskribent Rasmus Holmgård, som begge er engageret i den daglige drift af netværket sammen med projektmedarbejderne Katja Serup Clausen, Sara Brink Larsen og Lotte Kohrtz.

Relevant information

http://madmedier.dk


Pressekontakt


Firma

mad+medier
Ryesgade 30c
2200 Kbh N, Danmark

  26147260
  26147260

http://madmedier.dk

Modtag nyheder fra mad+medier på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater