Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/04-11   -   Pressemeddelelse

Lokale foreninger får hjælp til kommunikationen

Mange lokale foreninger oplever det som lidt op af bakke, når de forsøger at placere deres gode historier i pressen, lige som mange af de foreningsaktive er usikre, når de skal skrive i foreningsregi - eventuelt til medlemsbladet eller til hjemmesiden.
De kan nu finde hjælp til deres fremtidige kommunikation i bogen God kommunikation i foreningen - Vejen til flere medlemmer, skrevet af journalist Majbritt Lund.

- Jeg har løst en del opgaver for foreninger, men har også været i kontakt med flere mindre foreninger, for hvem det simpelthen ikke var realistisk at hyre en som mig. Derfor har jeg skrevet bogen til dem, så de bliver bedre rustet til at arbejde med deres kommunikation på egen hånd. Mit samarbejde med foreningerne har givet mig en fantastisk viden om, hvad foreningerne har svært ved, og den viden har jeg nu samlet i en bog, fortæller Majbritt Lund.

Majbritt Lund har især arbejdet med mange patientforeninger og var projektleder på "Sjældne-dagen 2008", hvor en stribe patientforeninger markerede de særlige udfordringer, der er forbundet ved at have en sjælden sygdom. Netop de små foreninger er målgruppen for bogen.

Majbritt Lund har oplevet, at mange af foreningernes udfordringer med at kommunikere er de samme, uanset hvad der samler foreningen, og bogen henvender sig også til alle typer foreninger.
- Hvad enten foreningen beskæftiger sig med en bestemt sygdom, sport eller andre aktiviteter, arbejder de tit på samme præmisser. Oftest skal alle opgaverne løses af frivillige, der skal lave deres foreningsarbejde om aftnen. Jeg kan ikke give dem mere tid i kalenderen, men jeg kan give den nogle konkrete retningslinjer, så det bliver lettere for dem at løse opgaverne - og forhåbentligt med et bedre resultat, fortsætter Majbritt Lund.

Bogen består af kapitler om: det levende sprog, den gode historie, pressen, medlemsbladet, nyhedsbreve, hjemmesidetekster og øvrige gimmicks for at skabe fokus om foreningen.
2011 er i øvrigt Det europæiske år for frivilligt arbejde.

Fakta
God kommunikation i foreningen - Vejen til flere medlemmer udkommer på Forlaget Frydenlund og koster 199 kroner inklusiv moms. Bogen kan købes online via http://shop.frydenlund.dk/product.asp?product=1137
Majbritt Lund er 37 år, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole 2003 og har været selvstædig siden 2007.
Hun hjælper sine kunder med at komme i pressen, skriver medlemsblade, hjemmesidetekster o.s.v. og holder kurser, hvor hun giver sin viden fra sig.
I 2010 begyndte hun at holde gratis PR-minikurser forskellige steder landet over. Disse kurser holdes fortsat.

For yderligere oplysninger
Majbritt Lund: 27 12 11 14 eller journalist@majbrittlund.dk
I kan desuden læse om bogen på www.majbrittlund.dk/bog
Bogens forside kan hentes på http://www.frydenlund.dk/pressemateriale/fileadmin/frydenlund_files/Forsider/G/God-kommunikation-i-foreningen.jpg

Citat fra anmeldelser Lola Hollesen, Formand for Danske Handicaporganisationer i Fredensborg:
Majbritt Lund giver et fremragende værktøj til at løse kommunikationsopgaverne i foreninger og organisationer. Bogen indeholder løsningen på flere af de konkrete opgaver, som mange frivillige støder på omkring de kommunikationsopgaver, som skal løses i foreninger og organisationer.

Relevant information

http://www.majbrittlund.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Majbritt Lund
Gl. Køge Landevej 178, st D
2500 Valby, Danmark

  27 12 11 14
  27 12 11 14

http://www.majbrittlund.dk

Modtag nyheder fra Majbritt Lund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater