Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/02-12   -   Pressemeddelelse

100 år med dieselskibe - afløseren står klar

For præcis 100 år siden viste det danske skib Selandia vejen for international skibsfart som pionér inden for CO2-reduktion. Nu er vi klar til endnu et miljømæssigt kvantespring.

Det danske skib M/S Selandia markerede begyndelsen til enden for dampskibene. Som det første skib på verdenshavene sejlede hun på diesel i stedet for kul. En teknologisk revolution frembragt på værftet B&W. Og samtidig en stor gevinst for miljøet. Den 17. februar 2012 fylder Selandia 100 år. Og netop i 100-året for overgangen fra damp til diesel står fremtidens skibsmotor klar til at nedbringe CO2-udslippet yderligere.

M/S Selandia tog for 100 år siden det første skridt ind i en globaliseret verden ved at åbne for ØKs dieseldrevne linjefart til Fjernøsten. Dieselmotorer var mere rentable at sejle med. De forbedrede arbejdsmiljøet om bord. Og selv om man ikke tænkte så meget over det dengang, fik Selandia kolossal betydning for skibsfartens udslip af CO2.

Da man i 1912 skiftede skibenes dampmaskiner ud med dieselmotorer, faldt CO2-udslippet pr. produceret kilowatttime dramatisk. Allerede omkring 1920 var CO2-udslippet mere end halveret. Derefter kæmpede dieselmotorer og dampturbiner gennem godt 50 år om at blive mest effektive, så CO2-udslippet kunne nedbringes. Og dieselmotoren endte med at vinde, siger Hans Otto Kristensen, seniorforsker ved Institut for Mekanisk Teknologi på DTU.

Fragtskibe over hele verden sejler stadig med store dieselmotorer designet i København, i MAN Diesel & Turbos hovedkvarter på T eglholmen i København. MAN Diesel & Turbo er det tidligere B&W. Her er fremtidens motor netop blevet udviklet og står klar til at skyde en ny epoke i gang. I stedet for olie bruger den flydende naturgas som brændstof, og det er godt nyt for de ambitiøse, men vigtige globale mål for CO2-reduktion.

Inden for de seneste år har naturgas vist sig som et attraktivt drivmiddel for skibsmotorer, idet en gasmotor har cirka 25 procent lavere CO2-udslip end en tilsvarende dieselmotor. Et skift fra diesel til naturgas vil samtidig løse problemerne med svovlforurening, sådan at de skrappe krav til svovludledning, der træder i kraft i 2015 kan imødekommes uden problemer, siger Hans Otto Kristensen, seniorforsker ved Institut for Mekanisk Teknologi på DTU.

Noget tyder på, at det tager 100 år at revolutionere den måde, man driver et stort skib frem på. For præcis 200 år siden, i 1812, sejlede skotske "The Comet" som det første dampskib på åbent hav. Nøjagtig 100 år senere indledte Selandia diesel-æraen med sin første tur til Bangkok. Og i 2012 er LNG-motoren klar til at tage over.

Præcis 100 år efter at Selandia begejstrede Verden er vi stolte af fortsat at være på forkant med den teknologiske udvikling og sætte vores betydelige præg på den internationale skibsfart. Vi har netop udviklet gasmotoren ME-GI, som er klar til at skyde en ny epoke i gang og nedbringe CO2-udslippet yderligere. For os at se er det fremtiden at sejle på flydende naturgas, siger Thomas Knudsen, koncerndirektør for MAN Diesel & Turbo.

100-året for Selandia markeres den 17. februar 2012 med en særudstilling i Diesel House i København og premiere på dokumentarfilmen "Magten over havet - M/S Selandia" fra Chroma Film. I dag udkommer en bog om Selandia på forlaget Nautilus.

###

MAN Diesel & Turbo
MAN Diesel & Turbo SE med hovedsæde i Augsburg er verdens førende udbyder af store dieselmotorer og turbomaskiner til maritime og stationære anvendelsesformål. Virksomheden udvikler to- og firetaktmotorer, som fremstilles af virksomheden selv eller af dens licenstagere, og som har en ydelse på mellem 450 kW og 87 MW. Desuden udvikler og fremstiller MAN Diesel & Turbo gasturbiner på op til 50 MW, dampturbiner på op til 150 MW samt kompressorer med en volumenstrøm på op til 1,5 mio. m3/h og et tryk på op til 1.000 bar. Turboladere, skruer med drejeblade, gasmotorer samt kemiske reaktorer indgår også i produktporteføljen. MAN Diesel & Turbo leverer komplette fremdrivningssystemer til skibe, turbomaskinesæt til både olie-/gas- og procesindustrien samt nøglefærdige kraftværker. Under navnet MAN PrimeServ udbydes After Sales-ydelser til kunder over hele verden. Virksomheden beskæftiger ca. 13.500 medarbejdere på flere end 100 lokationer verden over med hovedvægt på Tyskland, Danmark, Frankrig, Schweiz, Tjekkiet, Italien, Indien og Kina. MAN Diesel & Turbo er en virksomhed tilhørende området Power Engineering i MAN SE som er børsnoteret på det tyske aktieindeks DAX over Tysklands 30 førende virksomheder.

Relevant information

http://www.selandia100.dk


Pressekontakt


Firma

MAN Diesel & Turbo SE
Teglholmsgade 41
2450 Copenhagen SV, Danmark

  33 85 14 70
  33 85 14 70

http://www.mandieselturbo.com

Modtag nyheder fra MAN Diesel & Turbo SE på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater