Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/04-12   -   Pressemeddelelse

MAN udbygger førende position i Danmark

Højeste markedsandel for lastbiler i virksomhedens historie

Med 23,3% har MAN i regnskabsåret 2011 opnået den største markedsandel nogensinde på det danske lastbilmarked. Dermed har MAN forsvaret sin førerposition i Danmark, hvor markedsandelen i 2010 lå på 20,8%. Danmark er et vigtigt produktions- og udviklingssted for MAN. Inden for store totaktdieselmotorer til skibe er MAN markedsførende på verdensplan. Den bagvedliggende knowhow ligger primært i udviklingscentret i København. Den samlede omsætning i Danmark beløb sig i 2011 til ca. 134 mio. euro.

Med mere end 2.000 medarbejdere og næsten 80 lærlinge og elever er MAN en stor arbejdsgiver i Danmark. Ud over medarbejderne i MAN Truck & Bus er en stor del af medarbejderne beskæftiget på MAN Diesel & Tur- bos tre fabrikker i København, Frederikshavn og Holeby. "Vores danske medarbejdere udgør en vigtig del af MAN-familien. Deres engagement og kompetencer er grundlaget for vores førende teknologi og vores succes på markedet", fremhæver Jörg Schwitalla, personalechef i MAN SE.

MAN Truck & Bus har i mange år været positioneret på lastbilmarkedet med en konstant høj markedsandel på ca. 20%. Specielt blandt speditører med international handel har MAN en førende stilling. Christian Barsøe, chef for MAN Truck & Bus i Danmark siger: "Vores stærke markedsposition viser, at kunderne har tillid til MAN. De langvarige kunderelationer er afgørende for os". MAN Truck & Bus har hovedsæde i Greve og derudover fem afdelinger rundt om i landet. Desuden er MAN repræsenteret af to selvstændige forhandlere og 10 servicepartnere, der står for salg og service.

Omtrent halvdelen af verdenshandelen er drevet af motorer fra MAN, hvoraf hovedparten transporteres pr. skib. MAN har en særligt høj markedsandel inden for totaktmotorer til fremdrivning af containerskibe, fragtskibe og tankere. Med henblik på at øge motorernes effektivitet og mindske udledningen af skadelige stoffer arbejder ingeniørerne på forsknings- og udviklingscentret i København målrettet på at udvikle ny eknologi. I 2011 nåede MAN Diesel & Turbo en milepæl inden for de store dieselmotorer i bestræbelserne på at opfylde kravene til grænseværdier i emissionsnormen Tier III fra den internationale søfartsorganisation IMO. Det lykkedes for en licenstager at fremstille den første MAN-totaktmotor på verdensplan, der allerede i dag opfylder emissionsnormen, der træder i kraft i 2016. Motoren er udstyret med anden generation af EGR-teknologien (udstødningsgasrecirkulation), og en prototype af motoren testes på et fragtskib fra Maersk Line. "Med den hurtige udvikling af denne motor har vores ingeniører ydet et stort stykke arbejde. At man allerede i dag kan opfylde grænseværdierne for 2016, viser, hvilken evne til nytænkning og udvikling der er i MAN", siger Thomas Knudsen, chef for Business Unit Low Speed hos MAN Diesel & Turbo.

De to forretningsområder har stolte traditioner i Danmark. MAN Truck & Bus var allerede i 30'erne repræsenteret med en importør, som i 1979 blev overtaget af MAN-koncernen. Forretningsområdet for skibsdieselmotorer har en endnu ældre relation til Danmark. For mere end 100 år siden var der et samarbejde om dieselmotorer med værftsvirksomheden B&W. På fabrikken i Augsburg havde Rudolf Diesel i årene 1892-1897 i samarbejde med MAN udviklet den motor, der senere skulle blive opkaldt efter ham, så den var klar til serieproduktion. En af de første licenser blev erhvervet af en dansk virksomhed. Allerede i 1912 leverede B&W det første oceangående skib med dieselmotor - M/S Selandia, som var en milepæl inden for inter- national skibsfart. Efter et mangeårigt samarbejde mellem B&W og MAN blev motordelen af værftsvirksomheden i 1981 overtaget af MAN.

###

MAN Diesel & Turbo

MAN Diesel & Turbo SE med hovedsæde i Augsburg er verdens førende udbyder af store dieselmotorer og turbomaskiner til maritime og stationære anvendelsesformål. Virksomheden udvikler to- og firetaktmotorer, som fremstilles af virksomheden selv eller af dens licenstagere, og som har en ydelse på mellem 450 kW og 87 MW. Desuden udvikler og fremstiller MAN Diesel & Turbo gasturbiner på op til 50 MW, dampturbiner på op til 150 MW samt kompressorer med en volumenstrøm på op til 1,5 mio. m3/h og et tryk på op til 1.000 bar. Turboladere, skruer med drejeblade, gasmotorer samt kemiske reaktorer indgår også i produktporteføljen. MAN Diesel & Turbo leverer komplette fremdrivningssystemer til skibe, turbomaskinesæt til både olie-/gas- og procesindustrien samt nøglefærdige kraftværker. Under navnet MAN PrimeServ udbydes After Sales-ydelser til kunder over hele verden. Virksomheden beskæftiger ca. 14.000 medarbejdere på flere end 100 lokationer verden over med hovedvægt på Tyskland, Danmark, Frankrig, Schweiz, Tjekkiet, Indien og Kina. MAN Diesel & Turbo er en virksomhed tilhørende området Power Engineering i MAN SE som er børsnoteret på det tyske aktieindeks DAX over Tysklands 30 førende virksomheder.

Relevant information

http://www.mandieselturbo.com


Pressekontakt


Firma

MAN Diesel & Turbo SE
Teglholmsgade 41
2450 Copenhagen SV, Danmark

  33 85 14 70
  33 85 14 70

http://www.mandieselturbo.com

Modtag nyheder fra MAN Diesel & Turbo SE på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater